Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
KRIGSHISTORISK TIDSSKRIFT | bog.guide.dk

KRIGSHISTORISK TIDSSKRIFT

Udgivet af det militære Læseselskab Rendsborg


Særnummer

96 sider, 50 kr.

Er udkommet


I anledning af 200-året for Englands bombardement af København i 1807 har Krigshistorisk Tidsskrift udgivet et læseværdigt særnummer om begivenheden. Her står det militær-tekniske i centrum.

Københavns befæstning beskrives indgående med såvel volde og bestykning. Byen var dengang en fæstningsby med solide forsvarsværker:

Kastellet, Københavns volde, Christianshavns volde og søbefæstningen. Meget af det kender vi jo stadig fra dagens København.

Også den engelske flåde og hærs udrustning behandles grundigt, og en gemen civilist må undre sig over de mange fagbetegnelser. Men på trods af den kølige militære terminologi tales der dog om et "terrorbombardement". Hvad der vel også er en præcis betegnelse.

Frit lejde
De fem udfald, som danske styrker foretog fra København, beskrives. Rørende er det at læse, hvordan englænderne giver 12 timers frit lejde til at flytte ca. 500 psykisk syge fra Sct. Hans hospital, der lå lige uden for søerne, så de kunne komme væk fra den kommende krigsskueplads. Mange andre detaljer op til bombardementet oprulles, som giver et mere nuanceret billede af begivenhederne.

Der er også spændende artikler om hospitalsbehandlingen af sårede, som på det tidspunkt levede op til tidens standarder. Da narkose først blev taget i anvendelse fra 1846, foregik alle kirurgiske indgreb uden bedøvelse. Ingen moderne splatterfilm kan konkurrere med forestillingen herom.

Tidsskriftet har også en yderst informativ artikel om de forskellige historikeres behandling af det engelske angreb.

C.V. Eckersberg
Og så er det flot illustreret i farver de mange billeder, vi kender fra vores danmarkshistorie. Så selv om vi ingen fotos eller film har fra 1807, illustrerer især C.V. Eckersbergs malerier et drama, som til fulde står mål med nutidens krigsreportager.

Krigsvidenskabeligt Tidsskrift viser med sit særnummer, hvor meget seriøs litteratur, der udkommer i mindre faglige miljøer. Det er egentlig synd, for det fortjener en større læserskare.

Nyhed: Anden Verdenskrig engagerer stadig

08-04-2010: Der udsendes stadig nye bunker med bøger om Anden Verdenskrig til et lige sultent publikum. Læs artikel

Anmeldelse: Nyt lys på danske eventyrere

12-07-2008: Er du vild med at høre om eksotiske steder og danskerne bag udforskningen af dem? Læs artikel

Anmeldelse: Slagmark nr. 50 - Dansk Idéhistorie

17-01-2008: Spændende fortælling om idéhistoriens slagmark. Læs artikel

Anmeldelse af Thomas Harder - Kryssing. Manden, der valgte forkert

10-11-2014: Grundig og velskrevet biografi om en dansk officer i tysk tjeneste på østfronten. Læs artikel

Anmeldelse af Anders Bo Rasmussen - I krig for Lincoln. Dansk blod i Den Amerikanske Borgerkrig

08-11-2014: Anders Bo Rasmussens bog om danske skæbner i Den Amerikanske Borgerkrig er velskrevet og grundigt researchet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...