Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Oskar K og Rasmus Bregnhøi -.. | bog.guide.dk

Førerhunden og den morbide romance

Den melankolske, danske krimi-tegneserie om Lilith og Schniff er desværre nået til sidste bind.

Tegneserie
Oskar K (tekst) og Rasmus Bregnhøi (tegninger)
Kvinden der ikke kunne huske (Lilith i Underverdenen 2)

100 sider, 150 kr.

Fahrenheit


B97977161Z.1_20140623185155_000+GMDDTFNL.1-0.jpg

Trilogier er en plage, for selvom de fungerer i visse sammenhænge, er de samtidig en bremse for universer, der slet ikke burde stoppe ved tredje afsnit.

Således også det tredje album om den blinde Lilith og hendes førerhund og kæreste-in-spe Schniff, et umage heltepar skabt af tegneren Rasmus Bregnhøi og forfatteren Ole Dalgaard, også kendt som Oscar K. Ikke så snart har man lært disse figurer at kende – og er kommet til at holde af dem – før man skal tage afsked med dem, bare fordi det er en trilogi.

Det er en bitter afsked, for Bregnhøi og Oscar K har med deres vanvittigt underholdende, vittige og melankolske mysterier sat nye standarder for, hvad dansk tegneseriekunst kan. Og bind tre – ”Kvinden der ikke kunne huske” – er fuldt på højde med sine to forgængere, hvis ikke bedre, fordi man nu mærker, at forfatter og tegner har lært deres figurer så godt at kende, at de tillader sig mere end før. Oscar K sørger stadig for et rendyrket, gedigent mysterium, som Liliths synske evner og Schniffs snarrådighed kan opklare, men Bregnhøi leger nu mere frit med det grafiske, så man flere steder overrumples helt. Han bruger farverne mere sprælsk og viser, at markante skift midt i historien ikke forvirrer, men snarere stimulerer.

Skrattende lydspor

Hovedmysteriet i ”Kvinden der ikke kunne huske” involverer filmstjernen Rosemarie Brooks, og det giver anledning til at se en af hendes film, tegnet så man næsten kan høre det lidt skrattende 1930’er-lydspor og fornemme stemningen af sort-hvidt melodrama. Men det handler også om Lilith og Schniffs spirende forhold – og om Schniffs sande identitet. Behændigt væver Oscar K historien rundt om sig selv, så sammenhængen med de to andre bind bliver tydelig.

”Lilith i Underverdenen”-serien er tilmed let at læse: I modsætning til mange serier af excentriske kunstnere, der laver ikke-kommercielle tegneserier, er den nemlig ikke indforstået og knudret, selvom den er mangefacetteret og dyb. Både tegner og forfatter mestrer nemlig kunsten at holde fast i både plot og figurer, så man aldrig er i tvivl om, hvad der foregår – og hvem, der er hvem.

To er ikke nok

Mange har beskrevet Oscar K og Bregnhøis stil som en slags film noir. Og mørket sænker sig da også dystert over langt de fleste af scenerne.

Men selvom det handler om kriminelle og deres gerninger og foregår på skumle gader og natklubber, er noir ikke en fyldestgørende beskrivelse af en tegneserieroman, der måske mest af alt er en romance om umulig kærlighed, der bliver mulig – hensat til et Europa før Anden Verdenskrig, med både Georges Simenon og Fritz Lang iblandet.

Bare der dog kom flere historier. En trilogi mere, tak.

Bag skurkens facade

Anmeldelse af Loka Kanarp og C/M Ederborg - Mørket venter

08-07-2014: Svensk tegneserieroman byder på ægte gys og en stærk historie om savn og smerte. Læs artikel

Anmeldelse af Stéphan Colman og Eric Maltaite - Fortidens synder. Chok 1

23-06-2014: Det var en grum barndom, der gjorde Chok til tegneserieskurk. Eric Maltaite løfter flot arven fra sin far i en vellykket Tim & Thomas-spinoff. Læs artikel

Anmeldelse: Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør

03-12-2011: Jaime Hernandez' pulserende billedfortællinger om latinos i 1980'ernes Los Angeles findes nu på dansk. Læs artikel

Anmeldelse af Olivier Schwartz og Yann - Leopardkvinden

30-09-2014: Splint & Co. møder Sartre, jitterbug og gamle nazister. Det er både kulørt og kaotisk. Læs artikel

Anmeldelse af Erik Svane og Thierry Capezzone - Daisy – en prinsesse i Danmark

16-09-2014: Tegneserien om dronning Margrethes barndom og opvækst er appetitligt tegnet, men glemmer næsten sin hovedperson. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...