Graphic novel
Li Kunwu og P. Ôtié:
Et kinesisk liv 2: Partiets tid 1976-1980
oversat af F.-E. Grodin
200 sider, 300 kr.
Forlaget Alvilda
Første bind, der udkom på dansk sidste år, sluttede med forstenede ansigter og apatiske kroppe, der netop havde modtaget nyheden om Maos død i 1976. Dette andet bind opsamler den røde tråd med tegninger af knugede masser med bøjede hoveder, der i endeløse rækker dasker forbi hans lig, der ligger lit de parade på Den Himmelske Freds Plads.
I det første bind beskrev tegneren Li Kunwu – og hans franske medforfatter P. Ôtié – forførelsen af kineserne under Maos reformer, der medførte hungersnød og millioner af døde. Midt i armoden mødte vi Li Kunwu og hans familie. Vi så faderen komme i tvivl om Maos fortræffelighed, mens lille Li udviklede sig til en tro Mao-væbner, der bevidstløst citerede fra Den Lille Røde.
Om bind to siger Li Kunwu:
»Jeg beskriver det, jeg har oplevet, uanset om det giver skår i billedet af Kina.«
Nu er der næppe mange i vores del af verden, der har et rosenrødt billede af Kina under og efter Maos styre, så der er ikke så meget at slå i stykker. For ikke-kinesiske læsere gør bogen egentlig præcis det modsatte – den samler skårene og viser os et helt billede af, hvad det vil sige – på godt og ondt – at være kineser. Det er et ærligt billede, et fordomsfrit billede, et kritisk billede og et kærligt billede – tegnet og fortalt af en mand, der holder af sit hjemland, og som stadig er medlem af kommunistpartiet.
Dertil kommer den sorthvide kalligrafiske æstetik, der ikke byder på mange vilde overraskelser, men som har en hurtig, præcis karakter og sine steder er svimlende flot. Bedømt med vestlige kunst-parametre ligner stregerne en kombination af ekspressionisten Otto Dix og den yndefulde Matisse – bare uden farver.
Det første bind omhandlede tegnerens barndom og de kulturelle og politiske omvæltninger i Kina. Det var mere dramatisk og rørende (især i kraft af børnenes skæbner) end dette nye, der til gengæld vinder ved større fordybelse i de enkelte scener og stemninger.
Vi følger Li, der nu er i begyndelsen af 20'erne. Han får sin hedeste drøm opfyldt med medlemskab af partiet, men bliver hurtigt ekskluderet. Han isolerer sig derfor på en gård, men kaldes hjem for at indtage en position som propagandategner for partiet.
Vi ser et Kina, der under Deng Xiaopings ledelse forsøger at rejse landet, hvilket bl.a. medfører de første – vulgære – turister. Vi fornemmer et Kina på vej frem, hvilket er emnet for det afsluttende bind, der kommer til efteråret.



