I året efter sin død har popkongen tjent mere end Lady Gaga, Madonna og Jay-Z tilsammen. Med en formue på 1,5 mia. kr. er han den rigeste afdøde kultur-personlighed i verden. Arkivfoto: AP/Jeff Widener
Stieg Larsson ligger nummer fem på listen over de rigeste afdøde kultur-personligheder i verden. Arkivfoto: Jan Collsioo/AP
Erhvervsmagasinet Forbes har offentliggjort listen over de rigeste døde kulturpersonligheder.
Og ikke uventet, er det poplegenden Michael Jackson, der ligger i top.
Mere overraskende er det dog, at den svenske krimi-forfatter Stieg Larsson, som er kendt for Millennium-trilogien, har sneget sig ind på en sjette-plads.
Stieg Larsson er efter sin død god for godt 80 mill. kr.
Det er dog kun en slat, hvis man sammenligner med, hvad den afdøde popkonge har på kistebunden.
Michael Jacksons formue er på omkring 1,5 mia. kr.
Selvom han døde sidste sommer, har Jackson ifølge magasinet Forbes igennem det sidste år tjent mere end Lady Gaga, Madonna og Jay-Z. Tilsammen.
Faktisk har han efter sin død tjent mere end nogen nulevende berømtheder, bortset fra Oprah Winfrey.
Og det stopper formentligt ikke her.
Adam Kluger, direktør for reklamefirmaet The Kluger Agency, er sikker på, at Michael Jackson bliver på toppen af Forbes liste de næste par år.
"Der er stor efterspørgsel efter Michael Jackson-merchandise og -musik. Og det vil kun stige i takt med, at der kommer mere materiale i årene efter hans død," siger Adam Kluger til Forbes.
På anden- og tredjepladsen på listen over de rigeste afdøde kultur-personligheder i verden ligger Elvis Presley med en formue på 319 mil. kr. og J.R.R. Tolkien med 266 mil. kr.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk


