Find mere om:
Salander afslutter sit hævntogt | bog.guide.dk

Salander afslutter sit hævntogt

Svensk avis afslører, at et fjerde bind i Stieg Larssons ”Millenium”-serie er på trapperne.

Rygterne har svirret længe, men nu kan fans af den hævngerrige Lisbeth Salander og hendes tro væbner Mikael Blomkvist godt begynde at glæde sig.

Den svenske avis Expressen løfter nemlig sløret for, at en fjerde bog i den populære ”Millenium”-serie, som til dato er solgt i mere end 22 mio. eksemplarer, bliver udgivet trods mange skriverier om hemmelighedskræmmeri og bitter arvestrid.

Siden Stieg Larssons brutale fortælling om Salanders hævntogt tog verden med storm, har den afdøde forfatters bror og far kæmpet en hård kamp med hans samlever om rettighederne til "Millenium”-serien og de mere end en milliard kroner, som bøgerne har kastet af sig.

Løsning på bitter arvestrid

Ifølge Expressen mødtes parterne dog i løbet af den seneste uge, hvor de angiveligt blev enige om en aftale, som sikrer, at den fjerde og sidste bog i serien kan blive udgivet.

Inden sin død nåede Larsson at skrive begyndelsen og slutningen af bogen, men en del af midterstykket mangler.

Larssons bror, Joakim Larsson, fortæller til Expressen, at bogen bliver udgivet så snart, den er redigeret og skrevet færdig.

Hvem der skal skrive bogen færdig ønsker han ikke at oplyse.

Nyhed: Stieg Larsson er en bragende succes i USA

30-05-2010: Den afdøde svenske kriminalforfatter ryger til toppen af bestsellerlisten i USA med "Luftkastellet der blev sprængt" - den sidste roman i en trilogi. Læs artikel

Nyhed: Derfor er Stieg Larsson så populær

08-04-2010: Hvorfor er Stieg Larssons romaner så populære? Professor Gunhild Agger, der sammen med kolleger har forsket i den skandinaviske krimi, har et svar på spørgsmålet. Læs artikel

Anmeldelse: Kurdo Baksi: Min ven Stieg Larsson

18-03-2010: Den svensk-kurdiske journalist Kurdo Baksi har skrevet en meget personlig bog, der er præget af hans venskab med den svenske succes-forfatter. Læs artikel

Nyhed: Europas mest solgte forfattere 2009

04-02-2010: Stieg Larsson, Stephenie Meyer og Dan Brown topper listen over de ti mest solgte forfattere i Europa i 2009. Læs artikel

Nyhed: Påstand: Larsson kunne ikke skrive

22-01-2010: Tidligere kollega til Stieg Larsson hævder, at denne umuligt kan have skrevet krimi-trilogien. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...