Anmeldelse: William Shakespeare: De to herrer fra Verona, Trold kan tæmmes, Henry VI, 1-3, Richard III

William Shakespeare:

DE TO HERRER FRA VERONA, TROLD KAN TÆMMES, HENRY VI, 1-3, RICHARD III

(Two Gentlemen of Verona, The Taming of the Shrew, Henry VI, 1-3, Richard III, ca. 1590)

Ny oversættelse fra engelsk af Niels Brunse

628 sider, 299 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

William Shakespeare anses for en af de største, ja, måske den største forfatter overhovedet. Men hvor længe har han egentlig været på banen?

Shakespeare, der døde i 1616, og hvis liv vi ved meget lidt om, var stort set glemt indtil midt i 1700tallet. Med Romantikken omkring 1800 kom der en voldsom og fra da af aldrig stilnet interesse for den gådefulde Renæssance-digter og hans knap 40 kendte teaterstykker.

De danske Shakespeare-oversættelser begyndte med skuespilleren Peter Foersom i begyndelsen af 1800-tallet. Den såkaldte folkeudgave af skuespillene kom 1861-73 oversat af Edvard Lembcke, der leverede en version i tidens lidt senromantisk-svulstige stil.

Gigantisk projekt

Nu har en af vore allerbedste oversættere, Niels Brunse, sammen med Gyldendal søsat det gigantiske projekt at nyoversætte hele Shakespeares dramatiske værk. Brunse har længe været efterspurgt fra teatret som Shakespeare-oversætter, så kølen til projektet er lagt. Fra det første bind har Brunses ”Trold kan tæmmes” og ”Richard III” således allerede været anvendt på scenen.

Planen er at lade et bind med ca. seks oversættelser komme årligt de næste seks år. Planen er endvidere at følge kronologien i forfatterskabet, så der begyndes med de ældste skrevet af den unge Shakespeare.

Traditionelt har man gerne inddelt i komedierne, tragedierne og de historiske stykker. Men den inddeling brydes altså her.

Fuldblods teatermand

Shakespeare var fuldblods pragmatisk teatermand - han både skrev til, producerede for og ejede sit teater. Helt i datidens - elizabethanske - ånd var hans stykker dynamiske rammer for en høj grad af improvisation og ændringer i takt med behov.

Brunse har da også rettet sig mere efter ånd end bogstav hos Shakespeare. De mange vanskeligt oversættelig ordspil i ”De to herrer fra Verona” og ”Trold kan tæmmes” bliver fine nudanske brandere, og i de historiske stykker, ”Henry VI, 1-3” og ”Richard III,” giver Shakespeares banebrydende analyse af magtens natur elegant verbal adresse til en nutidig politisk-psykologisk virkelighed.

Mundret dansk

Brunse har stillet sig den krævende, men flot udførte opgave at bruge Shakespeares blankvers, dvs. urimede femfodsjamber, samt rim og prosa, hvor de forekommer. Herudover har han forsynet stykkerne med nødtørftige fodnoter. Det kan naturligvis diskuteres, hvor der er behov for en note, men her forekommer de både tilstrækkelige og hjælpsomme.

Det siger sig selv, at med den lille uge, der er givet anmelderen til læsning, kan der ikke være tale om nogen fyldestgørende seriøs dom over oversættelsens/gendigtningens kvalitet på detaljeplanet.

Alene at tage bare et enkelt skuespil og sammenholde det med tidligere danske oversættelser (som så skulle sammenholdes med deres respektive engelske forlæg) ville tage en kvalificeret tekstkritikers arbejdstid i mange måneder.

Men en hurtig gennemlæsning efterlader et indtryk af en levende, mundret fordanskning, der ikke går på kompromis med Shakespeare-tekstens indholdsmæssige kompleksitet og lyriske nerve.