Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Daniil Kharms: En uheldig forestilling | bog.guide.dk

Daniil Kharms: En uheldig forestilling

Kulsort humor fra den russiske avantgardes gemmer.

Daniil Kharms:

En uheldig forestilling

Oversat og udvalgt af Marie Tetzlaff.

Efterskrift af Matvei Yankelevich, oversat fra amerikansk af Martin Larsen.

280 sider, 250 kr.

Forlaget Basilisk

Udkommer i dag


ABSURDISME

Fra 1950'erne vænnede læsere og teatergængere herhjemme sig gradvis til, at der pludselig kunne optræde en uforklarlig tiger i et køkken, eller en Bodil Udsen begravet i sand til halsen på Fiolteatrets scene, i rollen som Winnie. Det var glade dage for sære fortællere som Villy Sørensen og for absurde forestillinger af Bec-kett, Ionesco og Genet.

Længere østpå, i det socialistiske Polen, læste man Mrozeks surrealistiske humoresker med politiske undertoner, såsom ”Elefanten”, der også blev oversat til dansk. Østeuropa havde egne absurdistiske traditioner fra Mellemkrigstiden at bygge på: polakkerne Wit- kiewicz og Gombrowicz, samt - ikke at forglemme - tjekkisk-tysk-jødiske Kafka. Hvad med russerne?

De havde i Mellemkrigsårene naturligvis Bulgakov, men altså også denne Daniil Kharms (1905-1942), som nu introduceres på dansk. Han sprang ud som avantgardist sidst i 1920'erne, netop som sovjetmagten begyndte at lukke og slukke for den eksperimenterende kunst og sætte socialistisk reklamelitteratur i system. Harms' biografi fik derfor det for så mange russiske forfattere typiske, dystre forløb.

Efter en kort, heftig ungdom i avantgarde-miljøet i Leningrad blev han arresteret første gang i 1931, som 26-årig, for at skrive skadelig børnelitteratur, og forvist til Kursk et års tid. Ved krigsudbruddet i juni 1941 blev han arresteret igen, for en sikkerheds skyld, og døde af sult i fængslet i februar 1942.

Absurd handling
Marie Tetzlaffs udvalg omfatter skuespillet ”Jelizaveta Bam”, hvori handlingen er den absurde, at titelpersonen anklages for mord og arresteres - af den myrdede. Den absurde handling gennemspilles i en række scener i vidt forskellige stilarter, som parodierer traditionelle scene-genrer. Stykket blev faktisk opført.

Udvalget omfatter også en god portion af de korte fortællinger og dialoger, som Kharms vedblev at skrive lige til sin sidste arrestation, selvom det ikke lykkedes ham at få noget af det udgivet. Hans længste fortælling, ”Den gamle kone”, er på 24 sider, i løbet af hvilke jeg-fortælleren får besøg af en ubekendt gammel kone, der sætter sig på en stol - og dør. Resten af historien handler om, hvordan han, ofte distraheret, skaffer sig af med liget, herunder hvordan kufferten med den afsjælede kone stjæles fra ham under en togrejse, hvor han har et angstfyldt toiletbesøg. Slutningen er abrupt: »Hermed afslutter jeg midlertidigt mit manuskript, idet jeg mener, at det allerede har trukket længe nok ud.«

De fleste af de øvrige fortællinger er ultrakorte (ned til kun få linjer). Inden for de snævre rammer lykkes det alligevel regelmæssigt at påbegynde og afbryde én historie og skifte til en anden. Eller at kortslutte historien med gentagelser, så den ligesom går i ring. Det sker ikke mindst i dialogerne. Her kommer også de berømte russiske klassikere i spil. Pusjkin og Gogol snubler på skift over hinanden i bedste falde på halen-komik, og Tolstoj dukker op med natpotten for at vise publikum endnu en af sine frembringelser.

Nonsens og humor
Trods sin triste skæbne er Kharms ikke nogen politisk frihedskæmper og systemkritiker. Men hans talent for at gennemlyse hverdagssituationer med nonsens og humor var til fare for ham selv i den knugende tid, han levede i. Og netop den tid bliver unægtelig meget nærværende i hans prosa, selvom han - eller netop fordi han - ikke var nogen traditionel realist.

Forlaget oplyser, at digteren Per Højholt forgæves forsøgte at få en dansk Kharms-udgivelse i stand. Det er der nok en logik i. Nogen nyhed er Kharms altså ikke, internationalt set. Englænderne fik deres første oversættelser af ham allerede i 1971. Men sent er i dette tilfælde virkelig meget bedre end aldrig. Kharms' underlige, grænseoverskridende, ofte kulsorte humor er stadig virksom og fungerer fint på dansk, i Marie Tetzlaffs oversættelse. Korrekturlæsningen kunne have været bedre, og man savner lidt oplysning om de tegninger, der pryder bindets for- og bagside. Men ellers har kommende læsere al grund til at glæde sig.


Anmeldelse: Carl-Erik Sørensen: Se tiden an

31-08-2011: Skøn samling af revyviser fra landets bedste og skarpeste rimsmed, Carl-Erik Sørensen. Læs artikel

Anmeldelse: Dylan Thomas: Under mælkeskoven

16-12-2010: Dylan Thomas' radioteater-digt om Milk Wood er kommet i en ny og sansemættet oversættelse. Læs artikel

Anmeldelse af Mikko Rimminen - Næsedag

11-11-2014: Mikko Rimminen er finsk, fjottet og friskfyragtig i denne komedie om en midaldrende dame med kontaktbesvær. Læs artikel

Anmeldelse af Knud Romer - ABC

16-06-2014: Poesi: Der er åbenlyst klassiker- potentiale i Knud Romers og John Kørners fabelagtige ABC. Læs artikel

Anmeldelse: Gammel dansk – bogværker fra 1500-tallet

09-04-2013: Hans Christensen Sthens komedier er livlige og fornøjelige trods alderens tyngde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...