Find mere om:
Ny Blædel-roman deler vandene | bog.guide.dk

Ny Blædel-roman deler vandene

Værre end hø eller bedre end forgængerne? Sara Blædels seneste Louise Rick-krimi, "Hævnens gudinde", deler kritikerne.

Såvel den lunkne modtagelse, den sønderlemmende kritik og de rosende ord er repræsenteret i kritikernes modtagelse af "Hævnens gudinde", som udkommer i dag. Morgenavisen Jyllands-Postens egen anmelder Lars Ole Sauerberg uddeler tre ud af seks mulige stjerner og konkluderer:

"Går man til ”Hævnens gudinde” med forventningen om en krimi, hvor alt er skruet sammen for at optimere genrens kerneydelse, bliver man noget skuffet. Går man derimod til bogen med en forventning om en dramatisk tilspidset spejling af hverdagslivet i velfærdsstaten udtrykt i en overdådighed af hverdagssproglige klicheer, vil man blive rigeligt belønnet."

Ubehjælpsomt og ufærdigt

Berlingske Tidendes Jens Andersen peger også på bogens klichéer, men er væsentligt mindre diplomatisk i sin dom over romanen:

"(...) Alting slasker ubehjælpsomt og ufærdigt omkring læseren. Romanen er en pine at komme igennem. Både hvad angår sproget, plottet, personernes karaktertegning, replikkerne og de sceniske beskrivelser," skriver Andersen under overskriften "Flov dansk femikmrimi" og fortsætter nedsablingen:

"Ja, jeg er grov. Men al den litterære hø og hakkelse, der lige nu maser sig ind i dansk litteratur forklædt som kvalitetskrimier, og som forlagene skulle have skåret ned eller kasseret, bør man da advare læserne mod. Tro mig, denne bog er værre end hø".

Bogen får én stjerne.

Blædel bedre og bedre

Noget nær den stik modsatte holdning har Informations Mette Højbjerg, der kalder bogen Blædels hidtil bedste:

"Den sidste Blædel-bog var bedre end den forrige, og hendes nye, "Hævnens gudinde", der udkommer i dag, er bedre end de fire første. Så for nu at sige det kort: Blædel bliver bedre og bedre. Sara Blædels krimier er langtfra litterært spændstige – det er næppe heller forventeligt eller strengt nødvendigt i kategorien "underholdende dansk politikrimi" – men hendes plot er godt skruet sammen, og sproget lige til," skriver Højbjerg som opsummerer:

"Der er ikke så meget fikumdik ved nogen af delene. Faktisk har både historiernes intensitet og tonen løftet sig konstant gennem de fem krimier med kriminalassistent Louise Rick og hendes veninde, journalisten Camilla Lind, i hovedrollerne".

"Alt i alt god underholdning," konkluderer anmelderen og foreslår en filmatisering af Blædels romaner i lyset af de aktuelle Stieg Larsson-filmatiseringers succes.

Nyhed: Sara Blædel tager redaktør med sig

31-08-2007: Lindhardt & Ringhofs seniorredaktør Lisbeth Møller-Madsen følger med sin bestsellerforfatter Sara Blædel over på forlaget People’s Press Læs artikel

Anmeldelse af Sara Blædel - Kvinden de meldte savnet

09-11-2014: Sara Blædels krimi nr. 9 om Louise Rick og co. stiller skarpt på medlidenhedsdrab. Læs artikel

Anmeldelse: Dødelig alvor - krimi og spændingshistorier

07-07-2012: Nordiske krimiforfattere skriver noveller til støtte for Læger Uden Grænser. Læs artikel

Anmeldelse: Sara Blædel: De glemte piger

12-11-2011: Sara Blædel skriver denne gang mere stramt og disciplineret end vanligt om politiefterforskeren Louise Rick, der har problemer både på politistationen og på hjemmefronten. Læs artikel

Anmeldelse: Sara Blædel: Dødsenglen

07-12-2010: Sara Blædel lader sine plots udvikle sig til noget i retning af en krydsning mellem Enid Blytons børnekrimier om ”De fem” og så slægtsfejder À la Morten Korch. Sproget gør bestemt ikke noget væsen af sig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...