Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Marie-Louise Truelsen: Min mor & Lars Henriksen:.. | bog.guide.dk

Marie-Louise Truelsen: Min mor & Lars Henriksen: Min far

Hvordan var min mor og min far? Seks døtre og fem sønner fortæller.

Marie-Louise Truelsen:

MIN MOR

Døtre fortæller om livet med deres mødre. Efterskrift ved psykiater og kvindeforsker Birgit Petersson.

174 s., ill., 229 kr.

Documentas

Er udkommet.

Lars Henriksen:

MIN FAR

Sønner fortæller om livet med deres fædre. Efterskrift ved chefpsykolog Svend Aage Madsen.

171 s., ill., 229 kr.

Documentas.

Er udkommet

[x] [x] [x] [x]

Disse år viser en stigende interesse for historien og rødderne i form af biografier og erindringer. Inden for denne genre kan også to nye interviewbøger placeres - med den lidt specielle vinkling: Hvordan har barndomshjemmet og (kendte) mødre og fædre præget deres børn af samme køn? Har børnene lidt i skyggen af deres berømte forældre, eller har de formået at kæmpe sig fri af det fædrene og mødrene ophav?

Jeg åd samtlige fortællinger råt og i én mundfuld - skiftevis misundelig og lettet over ikke at være vokset op i lige præcis den familie.

To hurtige kommentarer: Hvis Marianne ikke har lagt alt for meget glasur på sin fortælling, udnævner jeg hermed familien Stagetorn til det 21. århundredes svar på ”Peters Jul”. Wharw for et fællesskab.

Specielt til Mogens Lindhardt, som i mit absolutte yndlingsinterview - fordi det er så hudløst og gysende ærligt - udtaler: »Jeg vil formodentligt skulle kæmpe med den følelse af ikke at være vigtig for andre i resten af mit liv (?)« Det må så være i privaten, for jeg er med garanti ikke den eneste, på hvem han gjorde et uudsletteligt indtryk i Anne Wivels dokumentarfilm ”Ansigt til ansigt” (1987) om Pastoralseminariet.

Birgit Petersson er god for en fin lille analyse af de psykologiske mekanismer i mor-datter-forholdet, mens Svend Aage Madsen kan være nok så meget chefpsykolog: Hans generaliseringer om, at mænd kan have lige så stærke bindinger til deres børn som kvinder og kan tage sig lige så godt af dem som mødrene er - i min optik - hentet på månen.

kultur@jp.dk

Marie-Louise Truelsens samtaler

Susan Gyldenkilde (f. 1961), kontorassistent og coach, datter af folketingsmedlem Lilli Gyldenkilde (1936-2003).

Marianne Stagetorn Kolos (f. 1967), konditor & direktør i La Glace, datter af forsvarsadvokat Merethe Stagetorn (f. 1942).

Signe Schollert Lindkvist (f. 1974), B&U-chefredaktør i DR Medier, datter af keramiker Helle Allpas (1932-2000).

Katrine Møllehave (f. 1966), grafiker, datter af forfatteren Herdis Møllehave (1936-2001).

Pernille Aalund (f. 1962), direktør for Allers 17 magasiner, datter af Bente Teilmann (f. 1939), korrespondent og cand. phil. i nordisk litteratur.

Karen Ellemann (f. 1969), uddannet folkeskolelærer, folketingskandidat for Venstre, datter af Hanne Ellemann-Jensen (f. 1942) og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Lars Henriksens samtaler

Tomas Møllehave (f. 1961), forfatter og søn af præst og forfatter Johannes Møllehave (f.1937).

Jes Dorph-Petersen (f. 1959), nyhedsvært på TV2, søn af Kaj Dorph-Petersen (1924-2005), chefredaktør på Alt for Damerne og Ugebladet Hjemmet.

Ole Hartling (f. 1946), læge og formand for Det Etiske Råd, søn af Poul Hartling (1914-2000), bl.a. statsminister og FN's Flygtningehøjkommissær.

Mogens Lindhardt (f. 1946), præst og rektor på Pastoralseminariet i København, bror til Jan, biskoppen i Roskilde Stift og søn af P.G. Lindhardt (1910-1988), teolog og professor.

Kim Utzon (f. 1957), arkitekt, søn af Jørn Utzon (f. 1918), berømt for især Operaen i Sydney og Parlamentsbygningen i Kuwait.

Anmeldelse: Tine Bryld: I den bedste mening

09-09-2010: I 1951 blev 22 grønlandske børn sendt til Danmark som led i et socialt eksperiment. Tine Bryld har undersøgt, hvordan det gik dem sidenhen. Bogen ligger bl.a. til grund for filmen ”Eksperimentet”. Læs artikel

Anmeldelse: Rødstrømpernes sønner

07-03-2008: Interviewbog tager pulsen på kvindesagsforkæmpernes forhold til deres sønner. Læs artikel

Anmeldelse: HEKSEHYL: Hanne Bech Hansen og Camilla Lindemann - interviewet af Tine Bendixen

18-10-2007: Politidirektør Hanne Bech Hansen og chefredaktør Camilla Lindemann tilhører kategorien kvinder-med-magt. I en ny samtalebog fortæller de om livsvalg og om vejen til hjørnekontoret. Læs artikel

Anmeldelse: Per Straarup Søndergaard: NÅR LIVET GØR ONDT

13-06-2007: ”Når livet gør ondt” fortæller i interviewform 11 unges historier om selvskadende adfærd. Beretningerne er hård kost, for det er trist, at så mange børn og unge har ondt i livet til trods for vores højt besungne velfærdssamfund. Læs artikel

Anmeldelse af Caroline og Camilla Lindemann - Heldigvis

26-03-2013: Den tidligere chefredaktør Camilla Lindemann og datteren Caroline har truffet forskellige livsvalg. Det er der kommet en samtalebog ud af. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...