Carl Seelig: Vandringer med Robert Walser

Samtalebog

Carl Seelig: Vandringer med Robert Walser (”Wanderungen mit Robert Walser”)

176 sider, 198 kr.

Forlaget Arena

Den schweiziske forfatter Robert Walser (1878-1956) havde adskillige romaner, digte og dramaer bag sig, da han i begyndelsen af 1930'erne indstillede al forfattervirksomhed. Efter en række mislykkede selvmordsforsøg blev han anbragt på en psykiatrisk anstalt i Herisau, hvor han tilbragte resten af sine dage.

Takket være forfatteren, journalisten og redaktøren Carl Seelig kan vi - trods den selvpålagte tavsheds - få et indtryk af, hvilke overvejelser Walser gjorde sig om tilværelsen de sidste 20 år af sit liv.

Konditorier og krostuer

Et par gange om året foretog de to schweiziske litterater med udgangspunkt i kantonen Appenzell lange vandreture sammen. Efter vandringerne noterede Seelig flittigt ned, hvilket førte til nærværende udgivelse, som udkom på tysk i 1957.

Walsers sidste vandring, som fandt sted juleaften i 1956, deltog Seelig ikke i. Alligevel forsøger han at rekonstruere, hvad der skete i de sidste timer af Walsers liv, inden denne faldt død om med vandrestøvlerne på.

De mange forudgående vandreture beskrives efter en fast model: Først gøres der rede for vandreruten, dernæst for de kulinariske indslag på konditorier og krostuer undervejs. Endelig følger en korfattet gennemgang af diskussionsemner og markante udsagn fra Robert Walser.

Et tilbagevendende emne er den schweiziske mesterfortæller Gottfried Keller.

At drømme sig væk

Det spændende spørgsmål er selvfølgelig, om man får en slags forklaring på, hvorfor den egensindige Walser fik en skæbne, der kan sammenlignes med den gådefulde lyriker Friedrich Hölderlin (1770-1843), der også tilbragte årtier på en nerveklinik. Måske leverer Walser selv et svar i det følgende citat, som Carl Seelig har nedskrevet efter hukommelsen efter en vandring i maj 1943:

»Jeg er overbevist om, at Hölderlin de sidste 30 år af sit liv slet ikke var så ulykkelig, som litteraturprofessorerne ellers er enige om. At sidde i et beskedent hjørne og drømme sig væk uden hele tiden at skulle opfylde en masse behov er bestemt ikke noget martyrium.«

Walser, som blev værdsat af litterære fyrtårne som Hermann Hesse, Robert Musil og Franz Kafka, opnåede aldrig den brede anerkendelse i sin egen levetid.