Sam Harris: BREV TIL EN KRISTEN NATION

Sam Harris: BREV TIL EN KRISTEN NATION
Oversat af Claus Bratt Østergaard
104 s., 149 kr.
Akademisk Forlag


Et spøgelse går gennem verden - religionens spøgelse. Alle ædle kræfter har sluttet sig sammen i en hellig klapjagt på dette spøgelse: Darwinister, biologer, neurologer, filosoffer, digtere og journalister. Religionen anerkendes af alle som en magt, men opfattes af de dannede blandt dens foragtere som en fjendtlig og ond magt.

Ateister i alle lande forener sig, og deres pave hedder Richard Dawkins. Han er evolutionsbiolog i Oxford og forfatter til bestselleren ”The God Delusion” (”Guds-bedraget”). Hans foredragsturneer er rene missionsrejser, der blandt mange kolleger har berøvet ham enhver videnskabelige agtelse.

Det ateistiske korstogs ypperstepræst er den altid skrydende kværulant, Christopher Hitchens, engang salontrotskist i London, nu orakel i Washington for the neo-cons, nykonservative som den formentlig (mindst) halvkriminelle Karl Rove og Paul Wolfowitz, der forleden måtte gå som direktør for Verdensbanken på grund af korruption! Herlige hædersmænd! Det er nok derfor, Hitchens skriver i Politiken.

Prøve på religionen
Den sidste i treenigheden af ateistiske prædikanter er Sam Harris, hvis bog ”Troens fallit” for nylig er kommet på dansk. Nu foreligger hans pamflet: ”Brev til en kristen nation”. Man må dæleme være sikker på sin egen fortræffelighed for at udgive en bog med den titel, og helt sikker er Harris vist ikke.

Derfor har han fået Richard Dawkins til at skrive et panegyrisk forord: Bogen »vil være en sund prøve på din religiøse overbevisning. Overlever du Sam Harris' spærreild, kan du bagefter udfordre alverden uden at ryste på hånden.«

Personligt har jeg overlevet ”Sam Harris' spærreild” uden at føle trang til at udfordre nogen og slet ikke alverden. Jeg ryster heller ikke på hånden, men på hovedet! For han skyder på alt, hvad der rører sig, men med løst krudt. Hans bekymring, forsikrer han, er de 150.000 kristne fundamentalister, der i USA er imod fri abort, bøsse-ægteskaber, evolutionslæren og vil have morgenbøn i skolerne, De ti Bud indmejslet på offentlige bygninger og har stor indflydelse på Bush-regeringen.

Jamen, 150.000! Det er ca. 2/3 dele af, hvad der bor i Århus og en miniprocent af den samlede amerikanske befolkning på 300 millioner. Er det virkelig noget at himle sådan op om?

Torturens etik
Selv tror han på ”videnskaben”, ”kendsgerninger” og ”fornuften”. Alle tre ord i anførselstegn, fordi de umuligt kan rumme, hvad han i øvrigt går ind for, bl.a. forebyggende atomkrig og anvendelse af tortur. Han taler ligefrem om en ”torturens etik”! Er jeg ene om at få kuldegysninger?

Med ”kendsgerninger” har Harris det særligt svært. Det ene øjeblik mener han, de slet ikke findes: »Den verden, som du ser og hører, er ikke andet end en forandring i din bevidsthed.« Altså: Ingen objektiv virkelighed, kun sansninger. Nøjagtigt som filosoffen Fichte sagde i begyndelsen af 1800-tallet: »Jeg'et sætter ikke-jeg'et.«

Samtidig hævder han, at evolutionslæren er »en kendsgerning«. Naturligvis - for så vidt som den findes. Det er dens sandhed, der anfægtes. Men hvis Harris og co. er så sikre på den, at de - efter min mening med rette - anser den for en kendsgerning, hvorfor bliver de så hidsige, når nogen bestrider kendsgerningen? Det er jo det dummeste, man kan. Vil nogen påstå, at jorden er flad, så dem om det!

Den kristne moral
Bag hele det nye ateistiske projekt ligger det traume, som hedder 11. september og den deraf afledte frygt for islam, ren islamofobi! I sin panik undsiger Harris så også kristendommen, men uden noget autentisk kendskab til den.

Han tror, kristne anser Bibelen for Guds ord - som muslimer Koranen. Det er forkert. Det gjorde Luther ikke, og det har katolikkerne aldrig gjort: Guds ord er Jesus Kristus: »Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os,« som der står i Johannes-evangeliet.

Lige så primitiv er han, når han taler om »Bibelens kristne moral« - hvad det så er? Han citerer De ti Bud forkert og udnævner den katolske kirkes modstand mod abort til en af »troens læresætninger«. Abort-spørgsmålet indgår ikke i nogen læresætning.

Panik og desperation
Ikke ét eneste sted røber Harris nogen troværdig viden om, endsige kvalificeret kritik af kristendommen, som han bedrevidende beskylder for alle mulige dårligdomme kun overgået af islam, der er den egentlige årsag til hans panik og desperation.

I sammenligning er Søren Krarups islam-kritik et moderat forbehold! Men det er kristendommen, Harris lader undgælde, når han tillægger den idiotiske standpunkter, som han derefter er forarget over. Således opererer han i kategoriske enten-eller opstillinger: Enten er Bibelen Guds ord, eller også er den det ikke! Hvis ikke: Ha! Så har jeg ret! Så er den bare noget ondsindet ævl!

Derfor ville det klæde Sam Harris - og ny-ateismens øvrige missionærer - om de levede op til hans ord: »Det er vigtigt at erkende, at en sund videnskabelig skepsis er forenelig med et grundlæggende åbent sind.«

I sit ”Brev til en kristen nation” praktiserer han det stik modsatte: Her er der ingen videnskabelighed, ingen åbenhed. Kun fordomme, påståelighed og nedladenhed.

kultur@jp.dk