Den indisk/britiske forfatter Salman Rushdie reflekterer over den betydning, som hans 20 år gamle kontroversielle roman "De sataniske vers" har haft.
Salmon Rushdie lever ikke længere under britisk beskyttelse ovenpå de voldsomme reaktioner, som "De satansike vers" fra 1989 forårsagede. Dog mener han stadig at bære byrden af at være et symbol på forfølgelse og censur, hvilket præger synet på hans øvrige forfatterskab, siger Rushdie til AP.
Det var den iranske ypperstepræst og statsoverhovedet Ayatollah Ruhollah Khomeini, der i 1989 udkaldte en fatwa på den nu 61-årige forfatter – der i øvrigt aldrig er kaldt tilbage.
Til trods for at Rushdie efter Khomeinis død ikke længere frygter for sit liv, er han bekymret for forlagenes modvilje mod at udgive bøger om sensitive emner. Sidste år kritiserede Rushdie sit eget forlag, Random House, for at trække Sherry Jones bog "The Jewel of Medina" tilbage af frygt for repressalier.
Rushdie mener, at mange forfattere ligger under for en kultur, hvor enhver kritik af religion bliver betegnet som blasfemisk.
Rushdie sammenligner sin egen rolle som et tidligt offer for denne tendens med en scene fra Alfred Hitchcocks "Fuglene", hvor en krage i vinduet pludseligt bliver til mange tusinde krager.
"Jeg ser mig selv som den første krage", siger han til AP.

