Martin Petersen:
KONGEN DER SENDTE PAVEN EN FUGL
462 sider, 299 kr.
Samleren
Er udkommet
Det er en skøn titel, Martin Petersen har givet sin fyldige kronike om danerkongen Sven Estridssøn.
Den lokker til at stige om bord på snekken,der først fører Harald Blåtands oldebarn på vikingetogt i Friserland og siden England. Men trods stort mod har den flotte fyr aldrig særlig held med sig på sine togter. Hans styrke ligger i viljen til med diplomati at skabe fred de nordiske lande imellem, hvilket ikke er en let sag med den norske konge, der hærger Jylland.
Desuden har han indset, hvordan den nye kristne lære med held fortrænger den gamle asatro på Odin, der frastøder ham med alle dens blodige ritualer. Hvor meget er fromhed og hvor meget politik står nok hen i det uvisse, men han bygger mange kirker. Med ham begynder den danske middelalder.
Der findes kun sparsom viden om Sven, lidt omtale i pavebreve, her kommer den flotte dompap ind der kan sige ”Ad papam”. Paven ler.
En hovedkilde er ”Adam af Bremens krønike”, idet denne Adam kendte Sven i forbindelse med langtrukne forhandlinger i Bremen om tiende og bisper til Danmark. Svens endelige trumf var hans indsættelse i Lund af en dansk ærkebisp – den nationale kirke er skabt.
På det personlige plan må man, som Martin Petersen gør det med fejende energi og psykologisk gavmildhed tilkende ham en varmblodig og generøs natur.
Dette ikke mindst udfra hans imponerende antal børn og anerkendt uden forskel med både friller og dronninger (fire af de sidste), og hele fem af hans sønner blev konger efter ham.
Han elsker bare kvinder og skal helst have en ny hver nat. Men det gør ham folkekær, og elskovsakten løber som en livsglad kilde igennem hele denne beretning, og som læser kommer man til at holde af ham på ondt og godt.
Det lykkes Martin Petersen med velskreven varme at forme ham til et ægte menneske, man kan godkende, selv på denne fjerne historiske baggrund, hvor så meget er gætværk og digt.
Det er en velfortjent kompliment, der bærer over med det lovlig omstændige forløb, hvor veltjent dramatik veksler med blod og stank og det danske landskabs friske ynde, hytte og borgstue, sæder og skikke godt hjulpet af vor egen tids arkæologiske viden.
Men vi skal jo også gennem hele Svens levetid fra ca. 1020 til sin død omkring 1076, fra faderløs dreng til konge i 1047.
Et imponerende langt åremål dengang, der kræver fyld af sin krønikeskriver.
Men her i vor egen travle tid, er man jo selvmodsigende til tykke bøger.
Denne rummer i hvert fald mange timers gedigen læseglæde i god gammel tradition.
Og mor Estrid er en dame af format.



