Anmeldelse: Yan Lianke: Landsbyens blod

Roman

Yan Lianke:

Landsbyens blod

Oversat fra kinesisk af Susanne Porsborg

306 sider, 299 kr.

Tiderne Skifter

”Landsbyens blod” er ikke et eventyr. Det er savtakket, rå realisme. Alligevel klinger det eventyrlige med i romanen som en forsonende form omkring det næsten uvirkeligt grumme plot.

Yan Lianke har skrevet en forfærdelig uhyggelig fortælling om det korrupte Kina og dets uskyldige ofre. Handlingen foregår i Kinas folkerigeste provins Henan, hvor hundred tusindvis af mennesker i begyndelsen af 1990'erne blev smittet med hiv-virus på grund af et omfattende blodsalg.

I romanen er de nøgne, statistiske kendsgerninger udeladt, men kritikken af et styre, som lader den slags uhyrligheder foregå og ikke straffer de ansvarlige, løber smældende lige under overfladen.

Gravmørkets overblik

Fortælleren er den døde 12-årige dreng Qiang, der med gravmørkets distante overblik kan samle trådene i beretningen om landsbyens undergang efter en kort, opsminket blomstring.

Qiangs far bliver en af egnens absolut mest ihærdige blodkøbmænd. På opfordring fra provinsregeringen overtaler han de fattige landsbyboere i Ding til at sælge blod. Han udsuger dem til sidste blodsdråbe med det resultat, at de ikke længere har kræfter til at dyrke jorden. Da han i en blanding af uvidenhed og grådighed tilsidesætter alle hygiejniske regler, breder smitten sig som en altfortærende brand.

»Landsbyen sygnede hen, og menneskene sygnede hen. Livet visnede bort, tørrede ud som græs og træer på sletten. Livet var som ligene i deres grave,« skriver Yan Lianke dystert, og alligevel er romanens tone mere lys end mørk. Ligesom det gode kan opvise en svag triumf over det onde, da nyt liv stampes op af slettens mudder til sidst.

Qiangs bedstefar, der ejer alderdommens visdom og en stor kærlighed til landsbyens beboere, trygler sin søn om at gå bodsgang og begå selvmord for at sone sin skyld i tragedien. Men lige meget hjælper det. Det korrupte berigelsestogt fortsætter på en stadig mere grotesk facon, indtil bedstefaderen omsider tager sagen i egen hånd.

Nænsom komik

Yan Lianke vrider det realistiske stof i nye, luftige former, så de konkrete hændelser løftes ud af deres historiske ramme og ind i en mere mytisk, sagnagtig virkelighed. Her er de elskendes kærlighed mere intens end andetsteds, og de magtbegærlige mere glubske.

Fronterne trækkes op mellem det gode og det onde, mellem det gamle Kinas fællesskabsfølelse og det nye Kinas individfokus, men det sker med en nænsom komik, som langsomt slår om i en absurditet af den anden verden.

”Landsbyens blod” er ikke overraskende forbudt i Kina, men romanen er meget mere end en national samfundskritik. Det er en moderne apokalypse med globalt sigte.