Anmeldelse: FOLKETS TJENER af Yan Lianke

208 sider, 229,00 kr.

Lindhardt og Ringhof

Udkommer i dag
»Spørg ikke om hvad jeg ikke bør spørge om, gør ikke hvad jeg ikke bør gøre, sig ikke hvad jeg ikke bør sige.«

Således messer mønstersoldaten Wu Dawang, der lykkeligt har fået tjeneste som divisionskommandantens oppasser i et meget rødt Kina i 1967. Wu Dawangs højeste mål i livet er at tjene folket og efterleve alle Maos gyldne credoer i sit spartanske liv med en hustru, hvis kærlighed til ham er båret af et håb om, at Wu Dawang en dag bliver embedsmand og kan skaffe dem bopæl i byen.

Så lykken er stor, da Wu Dawang udpeges til den ærefulde post som divisionskommandantens tjener - for at tjene divisionskommandanten er at tjene folket! Men Wu Dawangs ophold bliver hurtigt noget anderledes end forventet, da divisionskommandantens unge, smukke hustru, Liu Lian, som Wu Dawang ellers udelukkende har betragtet som endnu en genstand at pleje, har helt andre planer for tjenerens pligter i det fine hjem. Så da divisionskommandanten skal bort i flere måneder, indleder Liu Lian og Wu Dawang (i udgangspunktet med sidstnævntes absolutte modvillighed og angst for at trodse Maos reglement) en hed affære baseret på politikkens grundregler, for, som Liu Lian argumenterer, hvis det at tjene folket er at tjene divisionskommandanten og hans hustru, så må Wu Dawang gøre, hvad der kræves.

”Folkets tjener” er skrevet af Yan Lianke og blev straks efter sin udgivelse i 2005 forbudt af det kinesiske Kommunistpartis propagandaafdeling, men fik hurtigt et stort publikum i den litterært interesserede undergrund, der fattede interesse i Yan Liankes systemsatire og kritik af kulturrevolutionens hykleri. Den velskrevne roman har da også gjort Yan Lianke - i hvert fald internationalt - til en af Kinas allervigtigste nulevende forfattere.

Sex og politik
”Folkets tjener” er en komprimeret lille størrelse, der glimrer ved sit sprængfarlige indhold, som man, selv hvis man som undertegnede ikke har den helt store indsigt i Kinas politiske forhold, kan se dimensionerne af. Romanen er konstrueret med en udenforstående fortæller, der i bogens begyndelse lægger et røgslør over historiens iboende realisme med udsagnet, at romanen er sted for ”mange af livets sandheder. For det er kun i fiktionen, at visse kendsgerninger kan holdes op mod lyset.”

Selve affæren mellem de to politisk overbeviste er beskrevet uhyrlig morsomt og skarpsindigt. Der er tydeligt ægte tiltrækning mellem de to, men samtidig lurer maoismens lange finger hele tiden under overfladen. Koblingen af sex og politik er jo på ingen måde noget nyt, men i Yan Liankes hænder får intrigen helt nyt liv og skaber en meget anbefalelsesværdig bog.