Vladimir Nabokov: Lolita

Vladimir Nabokov:

LOLITA (Lolita, 1955)

På dansk ved Claus Bech

417 sider, 349 kr.

Gyldendal

Det er nu 54 år siden, at Vladimir Nobokovs ”Lolita” kom på dansk. Det var lidt af et vovestykke for Hans Reitzels Forlag dengang at udgive bogen, der blev oversat af Tom Bright. Der var heftige skandaletoner omkring den.

Nabokov havde, da han var færdig med sit manuskript i 1953 efter fem års arbejde, ikke kunnet få fire af de største og mest respekterede amerikanske forlag til at bide på, men måtte ty til Olympia Press i Paris for at finde en risikovillig forlægger. Nøjagtigt som James Joyce godt 30 år tidligere havde måttet om ad Paris med sin ”Ulysses”.

Der var det fælles træk ved de to romaner, at de brød med litteraturens traditionelle seksuelle tabuer.

Hvor Joyce satte ord på det almindelige livs sjældent omtalte, men ikke desto mindre for de fleste ganske påtrængende drifter og lyster, brød Nabokov endnu et tabu ved at tage hul på et emne fra de seksuelle excesser, nemlig en ældre mands erotiske besættelse af en meget ung kvinde, Dolores på 12 år, kaldet Lolita.

Historien er kort den, at den midaldrende akademiker Humbert Humbert, der har haft en erotisk dragelse mod helt unge piger siden han som stor dreng forelskede sig i den jævnaldrende Annabel, finder en slags gentagelse af Annabel i Dolores, datter af Charlotte Haze, hos hvem han logerer, og som han må gifte sig med for at kunne få adgang til Dolores/Lolita.

Speciel kærlighedshistorie

Det er begyndelsen til, hvad Humbert Humbert opfatter som en meget speciel og romantisk kærlighedshistorie, men som andre måske nok ville betegne anderledes.

Det bliver dog en kærlighedshistorie med adskillige forviklinger. Humbert Humbert bliver nødt til at leve et dobbeltliv, hvor han på den ene side giver den som ansvarlig alenefar efter Charlottes voldsomme men absolut ikke uvelkomne død, på den anden side som erotiske besat elsker.

Det udvikler sig på et tidspunkt til en ”road”-historie, da de to kører USA tyndt fra motel til motel, indtil en dramatisk udgang sætter en effektiv stopper for det videre samliv.

Set efter mere end 50 års konstante opgør med tabuer i litteraturen og alle andre steder, er det vanskeligt at lade sig provokere af ”Lolita”. Når bogen har opnået sikker klassikerstatus i moderne litteratur, er det da nok også mere på grund af Nabokovs mere snævert litterære ærinder. Der er nemlig tale om en af de historier, der satte gang i opgøret med en modernisme, der i den store verden omkring Anden Verdenskrig var kørt noget træt (i Danmark var den på det tidspunkt lige begyndt!).

Hvor modernisterne forsøgte at sætte ord på sindets dynamik, begyndte forfattere som Nabokov - i forlængelse af argentinske Borges, irske Beckett og den sene Joyce - at lege med selve det at fabrikere og skrive historier.

Tonen perfekt ramt

I ”Lolita” blev det til en udforskning og udstilling af den utroværdige fortæller.

Humbert Humbert forsøger at vinde sin læser for sig ved at opbygge et intimt tillidsforhold, der lokker læseren til accept af Humbert Humberts partsindlæg. Samtidig tvinges læseren dog til at konstruere en anden side af historien, der mere neutralt fremstiller en alternativ virkelighed. Udfordringen for oversætteren er netop at gengive Humbert Humberts slebne og indsmigrende tone, der hele tiden frister læseren til at acceptere fortællerens version af tingene - og så alligevel ikke. Claus Bech gør det mesterligt.

Derudover leger Nabokov veloplagt med både litterære konventioner og forfatter-ekkoer. Den russiske emigrant, der flygtede fra Den Russiske Revolution i 1919 og blev amerikansk statsborger i 1945, var levende interesseret i sommerfugle og deres evne til at udvikle ”mimicry” som beskyttelsesforanstaltning. Det mere end anes i den bog, der efter svare fødselsveer omsider kom ud til verden - den danske var den første oversættelse - og tjente den formue til sin forfatter, der gjorde det muligt for ham fra slutningen af 50'erne at bo permanent på hotel i Schweiz, indtil han døde i 1977.