Vibeke Arndal: DEN BLÅ SAFIR

Roman

Vibeke Arndal: DEN BLÅ SAFIR

221 sider, 299 kr.

Lindhardt og Ringhof

Udkommer den 27. august

Siden debuten i 2003 med romanen ”Ambrosiuseventyret” har Vibeke Arndal gjort det til sit speciale at skrive sansemættede og psykologisk portrætterende historiske romaner. ”Den blå safir” er ingen undtagelse, og hvis man har læst de to foregående, vil man oven i købet støde ind i et par gamle kendinge, bl.a. dværgen Ludvig Ambrosius Larsen.

Romanen kan dog sagtens stå alene som en meget præcis beskrivelse af Danmark på vej ind i oplysningstiden og de radikale ændringer, som det medfører i både religiøs og samfundsmæssig henseende. For slet ikke at tale om det ændrede syn på mennesket og dets muligheder, som den nye tid resulterer i.

Kald-og-stand-tanken

I ”Den blå safir” tematiseres bl.a. opgøret med kald-og-stand-tanken. Samtlige personer bryder ud af deres roller, som følge af indre, sjælelig omvæltninger for at tage ansvar for deres tilværelse. Der er tale om en ren domino-effekt, som starter i toppen af hierarkiet hos storfruen til Østrupgård, Susanne Brahe, og forplanter sig hele vejen ned til den absolut lavest rangerende, som i dette tilfælde er den foragtede bøddel Ketil. Han er indbegrebet af et 1700-tals menneske, der bevæger sig fra dyb uvidenhed til et oplyst forhold til tingenes rette sammenhæng.

Det bliver en guldring med en lysende blå safir, som sætter skub i alle de mange forandringer, mens dværgen, som kalder sig selv for sørger, læs: Sjælesørger, tolker begivenhederne ind i den mere overordnede ramme, hvor de hører hjemme, og dvs. som motiver på en kæmpe gobelin om perioden.

Bødlens forandring

Fordi der er tale om vidt forskellige mennesker med vidt forskellig baggrund, sker deres hamskifte selv sagt meget forskelligt. Storfruen, som altid har regeret sit eget lille gårdimperium med hård og ufølsom hånd, får pludselig øjnene op for, at hendes underordnede rent faktisk er medmennesker, som hun har pligt til at tage sig af og gøre godt for. Det gælder også den mørke slavepige Sille, der får sit frihedsbrev, og de forfulgte tatere, som slår sig ned på gårdens jorder med hendes velsignelse.

Bødlens forandring kan bedst karakteriseres som en åbenbaring, eftersom det først er kendskabet til de Ti Bud og de syv dødssynder, som leder ham over i en helt ny livsbane. Han har aldrig vidst, at hans metier kom ind under det femte bud, men er ikke sen til at skille sig af med samtlige torturinstrumenter, da han først erkender, at den enevældige konge ikke handler på vegne af Gud, når der beordres henrettelser.

Sendrægtigt tempo

Og sådan har hver person sin overvejelse over liv og mening, mens ringen skifter hænder og opfylder ønsker, som om den var magisk. Grænser sprænges, roller udskiftes og mennesker udvikler sig i denne brydningstid, hvor den kristne bønnebog må dele hyldeplads med Voltaire.

Vibeke Arndals stil er årvågen og indadskuende og appellerer til den læser, der nyder et eftertænksomt og sendrægtigt tempo.