Uwe Tellkamp: Tårnet

Uwe Tellkamp: TÅRNET

Oversat fra tysk af Hanne Lund

848 sider, 349 kr. Gyldendal

Er udkommet

Interessen for Tyskland er stigende i disse år. 20-året for Murens fald markeres med stribevis af bøger. Berlin er en magnet for danske kulturturister i alle aldre. Er den store nabo mod syd ligefrem gået hen og blevet trendy? I Grundtvigs eget fædreland?

I hvert fald kan det konstateres, at de danske forlag i øjeblikket næsten støvsuger det tyske marked for bøger af høj litterær kvalitet. Således er foreløbig halvdelen af de seks bøger, der i 2008 dystede om Tysklands fornemste bogpris, Deutscher Buchpreis, blevet oversat til dansk:

Rolf Lapperts ”Svømme hjem” og Ingo Schulzes ”Adam og Evelyn”. Nu er turen nået til den bog, der faktisk vandt prisen, Uwe Tellkamps ”Tårnet”.

Hundredvis af karakterer

”Tårnet” er en mursten af en roman - den tyske originaludgave fylder næsten 1.000 sider - der skildrer de sidste syv år af DDR's levetid som kommunistisk stat fra november 1982 til november 1989. Omdrejningspunktet er et villakvarter i Dresden, kaldet ”Tårnet”, hvor en slags dannelsesborgerskab har overvintret midt i den realsocialistiske arbejder- og bondestat.

I den monumentale roman, hvor der optræder hundredvis af bipersoner, ses verden skiftevis fra tre centrale karakterer:

Kirurgen Richard Hoffmann, som i begyndelsen af romanen fejrer sin 50 års fødselsdag med pomp og pragt, men som undervejs indhentes af sin fortid, bl.a. som uofficiel meddeler for Stasi.

Sønnen Christian, som tydeligvis har en del til fælles med Uwe Tellkamp, ønsker også at blive kirurg. Dette kræver dog ikke alene en fremragende studentereksamen, men også et flere år langt ophold i DDR's væbnede styrker

Meno Rohde, som er Richards svoger og Christians yndlingsonkel, er zoolog og forlagsredaktør.

Gennem disse tre fortællere gennemlyses DDR på kryds og tværs. Og det hele forekommer aldeles autentisk.

Den ultimative roman

Er ”Tårnet” dermed den ultimative Wende-roman? Det er den vel nok, men måske bør man efterhånden være lidt varsom med prædikatet. Andre østtyske forfattere har også på hver sin måde skabt uforglemmelige fremstillinger af ”Die Wende”(den østtyske betegnelse for forandringerne efter Murens fald).

”Dengang vi drømte” af Clemens Meyer tvinger læseren til at se ”heltebyen” Leipzig i et nyt lys. Og ”Adam og Evelyn” af Ingo Schulze burde være standardværket om kunsten at skrive replikker på enhver forfatterskole. Men trods Meyers magi og Schulzes charme er der alligevel et nøk op til det sublime og tidløse.

Universelt og tidløst

Uwe Tellkamp har med ”Tårnet” skabt noget enestående, der rækker langt ud over Wende-romanen i snæver forstand. Faktisk er det snarere Thomas Manns Buddenbrooks, man får i tankerne.

Ligesom Thomas Mann gennem hans skildring af en konkret købmandsfamilies fald formulerede en sjælehistorie for det tyske borgerskab, som også kunne appellere til det øvrige europæiske borgerskab, lykkes det for Uwe Tellkamp - gennem sin beskrivelse af familierne Hoffmann og Rohde, som ganske vist lever i et diktatur - at formulere noget universelt og tidløst, der kan nikkes genkendende til. Også i Grundtvigs Danmark.

En stor tak herfra skal lyde til oversætteren Hanne Lund, som har ydet intet mindre end en kraftpræstation.