Anne-Grethe Bjarup Riis og Trine Appel: Send mere sex

Anne-Grethe Bjarup Riis og Trine Appel: SEND MERE SEX

336 sider, 225 kr. Politikens Forlag

UDKOMMER I DAG

»Kære Farmor! Hvordan har du det, for vi har det godt! Her på Fanø nyder vi livet i fulde drag!«

Sådan skrev jeg postkort, da jeg var barn, og sådan er ”Send Mere Sex” skrevet, arj, ok, det er overhovedet ikke rigtigt, men den er lige så fyldt med malplacerede udråbstegn. Og lige så mange klicheer.

Den tjekkede tandlæge Helene har en affære og er godt tilfreds, indtil hun altså bliver afsløret.

Alt falder på gulvet, og hun flytter ind hos den skøre, kreative veninde Iben med det store, røde hår og det rodede hus. Skilsmissen går skævt, og alt det andet også, mens Helene brager rundt i en syndflod af dyre støvler og krisebranderter.

Forudsigelig måde

Det hele er helt skørt og sjovt og lidt tragisk - på den forudsigelige måde.

Heldigvis dukker der en sød, ny mand op allerede på side 19, så det. For som der står på side 322: »Og så kan man være stærk og Pippi Langstrømpe-agtig og klare alle ærterne, styre sit liv og tjene sine egne penge, men til syvende og sidst må der være en mand, man får lov at synke ned i, læne sig op imod.«

Helenes karakter er naiv langt ind over grænsen til det utroværdige og lige så klichestøbt som de øvrige figurer, og romanen er fuld af falde på halen-komik af samme billige skuffe.

Sikkert helt overlagt, eftersom bogen ifølge pressemeddelelsen »forventes at komme som film i 2010«, og det er måske også derfor, teksten indimellem tager form af regi-agtige, kommenterende bemærkninger - de vil sikkert være en stor hjælp for filmholdet, der, hvis de følger anvisningerne, vil producere et stykke mainstream romantisk Nynne-komedie af den slags, hvor usandsynlige misforståelser fører til helt utroværdige forviklinger a la:

Jeg tror, at du har en kæreste, men du tror, at jeg har en kæreste, men det har vi jo slet ikke, men det skal der selvfølgelig gå et godt langt stykke tid med, før vi finder ud af.

Kommerciel spekulation

Historien er garneret med lommepsykologiske forklaringer hist og pist, så vi fornemmer, at det skam ikke er fis og ballade det hele, men at det var, fordi Helene havde en traumatisk oplevelse til sin fars begravelse, at hun siden ikke har turdet give los for følelserne og så videre og så videre.

Kedeligt tænkt kommerciel spekulation. Tak for en tynd kaffe latte fra maskinen.