Tove Klackenberg: Selvtægt

Tove Klackenberg:

Selvtægt

(Sjalvtäkt, 2004)

På dansk ved Ellen Boen

275 sider, 199 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Kriminalroman Det er anden gang inden for samme år, vi på dansk får en krimi af den 51-årige svenske jurist Tove Klackenberg. ”Selvtægt” er en direkte fortsættelse af ”I den bedste mening”, for så vidt som hovedpersonen også denne gang er den ca. 40-årige anklager Svea Lundström Duval.

Svea ligefrem nyder sit arbejde som offentlig anklager. Ikke fordi sagerne giver meget anledning til nydelse. De er oftest enten tragiske, lurvede eller pinagtige. Men selve juraen appellerer til Svea, den orden, der ved hjælp af paragraffer og velordnede sagsforløb civiliserer samfundet.

Da Svea står i anklagerskranken i en lille svensk by langt mod nord i en sag om selvtægt gør hun i sin procedure rede for forståelse for den anklagedes opførsel, men må alligevel hævde, at det både er og bør være strafbart at tage loven i egen hånd. Alternativet er anarki og kaos.

Information om samerne
Som et resultat af sin impulsive mors elskovsnat på en strand i Vestindien kender Svea hverken sin far eller har den lyserøde hudfarve, som ellers præger gennemsnitssvenskeren. Det giver Svea nogle problemer, men har dog også ført hende frem til den betragtning, at mennesker må bedømmes på deres individualitet, ikke som medlemmer af en gruppering, hverken national, etnisk eller religiøs. Derfor har hun heller ikke meget tilovers for de lokale samers krav på at blive anerkendt som - undertrykt - minoritet.

Svenskerne har det lidt med samerne som danskerne med grønlænderne: Man lader helst, som om problemet ikke eksisterer, og råber så meget højere, når det drejer sig om forholdene i andre lande, helst dem, som ligger så langt væk, at det alligevel ikke betyder noget.

Den historiske udvikling mellem Sverige og samernes grænseoverskridende nomadekultur er centrum for handlingerne i ”Selvtægt”.

Svea har til opgave at foretage forundersøgelser i en række tilfælde af hærværk, der ligner sabotage for at tiltrække opmærksomhed på samernes situation.

Samtidig er Sveas dommer-kæreste i stigende grad ved at være optaget af de civilretlige forhold, der hersker, eller måske netop ikke hersker, på området Sverige over for samerne.

Ganske bekvemt for forfatteren, for så kan læseren jo oplyses, efterhånden som dommeren sætter sig ind i sagen, samtidig med at han savner og begærer den elskede, der har insisteret på en tænkepause i forholdet.

Oprør mod rigtige meninger
Tove Klackenberg skriver tænksom retssalskrimi, der både tilpasser sig den svenske samfundskritiske model og gør oprør, inde fra modellen selv, så at sige, mod visse af alle de ”rigtige” meninger.

Hun bør bydes varmt velkommen, ikke med den helt tåbelige titel af krimidronning, som forlagene øjensynlig automatisk tildeler deres kvindelige forfattere, så snart de har begået noget, der kan ligne en krimi, men simpelt hen som begavet bidragyder til genren. kultur@jp.dk