Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Tore Renberg: Kompagni Orheim

Norsk familieroman, der er både til at le og til at græde over - heldigvis.

Tore Renberg:

Kompagni Orheim

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer

532 sider, 298 kr.

Batzer & Co

Er udkommet


Jeg ser i skrivende stund til min forbløffelse, at ”Kompagni Orheim” er 532 sider lang. Det har jeg ikke skænket en tanke under læsningen. Romanen om unge Jarles opvækst i Stavanger med en fordrukken far fremstår stramt komponeret og ikke en bisætning for langstrakt.

Jarle Orheim bliver født i 1972. Hans forældre bor i rækkehus med en lille have og en ny bil ude foran, Jarle er længe ventet af parret, der havde fået at vide, at de ikke skulle regne med at kunne få børn; far vander plænen og vasker bilen, og mor går udspilet rundt og venter. Det lille barn skal have den allerbedste opvækst, man kan tænke sig - ingen skal krumme et hår på hans hoved, intet ondt skal nogensinde overgå den lille fyr.

Alle gode intentioner
Det skal være de tre mod verden, en lille, sammentømret gruppe, Kompagni Orheim, inspireret af de norske modstandsgrupper, os mod dem.

Og selvfølgelig tænker alle forældre sådan, de ønsker det bedste for deres børn; også de fædre, der bliver weekend-alkoholikere. Dem, som opretholder facaden udadtil, dem, som resten af verden oplever som selskabelige, vittige, betænksomme og engagerede, men som hver weekend synker ned i sprittågerne og bliver lunefulde, ondskabsfulde, hønefulde. Som Jarles far. Det er blandt andet det, det gør det så smerteligt (og godt) at læse om Jarle. Alle de gode intentioner, man ikke kan leve op til. Og så de indgående, overbevisende indblik i de tre familiemedlemmers forskellige verdener.

Projekt tørlagt
Jarle og moderen lever en årrække i den berusedes diktatur, de finder måder at begå sig på. Jarle har sin skole og sine venner, sin musik - fra Live Aid til The Cure og Siouxsie and the Banshees - og den spirende seksualitet og venstreorientering - og det er i sig selv indviklet nok at begå sig både blandt pigerne, vennerne og i de rigtige miljøer.

Imens går det mere og mere ned ad bakke for kaptajnen i det lille kompagni, men intet er så ondt, at det ikke er godt for noget, Jarles far går i gulvet og ned med flaget og rejser sig på mirakuløs, vaklende vis op igen. Han bliver klar over, hvor skralt det står til, og lægger sprutten på hylden.

At forsøget ikke lykkes helt og aldeles, ved vi som læsere fra side 1, hvor Jarle som voksen hører om faderens død og tager af sted til begravelse for at holde tale uden at have ét godt ord at sige om faderen.

Romanens letflydende strøm af tanker, dialog, beskrivelser og handling, den generøse adgang til alles tanker og den sørgmuntre historie gør ”Kompagni Orheim” til en solid, gribende roman om at overleve tabet af en far.

Tore Renberg optræder lørdag kl. 12.00 og kl. 17.00 ved festivalen Cph.Littt.08 i Huset i København.

Tore Renberg

?Norsk forfatter og kritiker.

?Født i 1972 i Stavanger, litteraturuddannet i Bergen

med speciale i Marcel Proust.

?Forfatterdebut i 1995 med ”Sovende floke”.

?Kritikermæssigt og kommercielt gennembrud

i 2003 med ”Manden som elskede Yngve”.

?Fortsættelsen ”Kompagni Orheim” udkom i 2005,

og efterfølges til efteråret af ”Charlotte Isabel Hansen”.

?Har også skrevet flere filmmanuskripter, bl.a. til

filmatiseringen af ”Manden som elskede Yngve”,

samt arbejdet som musiker.

Anmeldelse: Tore Renberg: Charlotte Isabel Hansen

04-11-2011: En selvoptaget litteratspire opdager i Tore Renbergs sørgmuntre og mangelagede generationsroman pludselig, at han har en datter på syv år. Og at hun ikke nødvendigvis er den mest barnlige. Læs artikel

Anmeldelse: Agnete Braad: Som om hun bare lagde røret på og forsvandt

14-05-2012: Agnete Braad har skrevet en lille perle af en selvbiografisk roman om at få sit første barn og miste sin mor inden for kort tid. Læs artikel

Anmeldelse: Nina Bolt: Dværgkrukken

29-02-2012: Nina Bolt skubber handlingen i ”Dværgkrukken” ud ad forskellige gådefulde spor, som ikke nødvendigvis løber sammen til sidst. Den fulde sandhed kommer aldrig helt til syne. Læs artikel

Anmeldelse: Josefine Klougart: Én af os sover

17-02-2012: Josefine Klougarts tredje roman er skrevet på baggrund af et opbrud i et forhold og den kendsgerning, at fortællerens moder bliver alvorligt syg. •Den er poetisk stemningsfuld, men også uhåndgribelig og abstrakt. Læs artikel

Anmeldelse: Stine Pilgaard: Min mor siger

02-02-2012: Den forfatterskole- uddannede Stine Pilgaard debuterer flot med en formfuldendt og bidende morsom plapreroman. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...