Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Thomas Brussig: Berliner Orgie | bog.guide.dk

Thomas Brussig: Berliner Orgie

Forfatteren Thomas Brussigs reportager omfatter 15 gerningssteder på det seksuelle marked.

Thomas Brussig:

BERLINER ORGIE

205 sider, 16,90 €.

Piper Verlag

Er udkommet

Engang var Danmark en slags pornografiens foregangsland. Allerede i 1967 blev skriftlig pornografi legaliseret, og i 1969 ophævede Danmark som det første land forbud mod billedpornografi. København fik et internationalt ry som seksuelt frisindet og blev snart et moderne mekka for sex-messer og lignende.

Dette billede er unægteligt under dramatisk forandring i disse år, da en nypuritansk bølge skyller ind over landet. Det er vel f.eks. kun et spørgsmål om tid, inden de danske prostitutionskunder - i lighed med de svenske - kriminaliseres.

I Tyskland ser billedet noget anderledes ud. Her betragtes ”sexarbejde” som et helt normalt erhvervsarbejde, der reguleres som andre liberale erhverv. Måske i erkendelse af, at både sex og ”verdens ældste erhverv” er kommet for at blive, anses prostitution ikke længere for at stride mod moralbegreberne. Det er der endda faldet dom for.

Afkriminaliseret åbenhed
Den afkriminaliserende åbenhed gør det måske også lettere at bekæmpe tvangsprostitution og trafficking. Disse ubehagelige, kriminelle fænomener udgør dog formentlig kun en meget lille brøkdel af sexbranchen.

Forestillingen om, hvordan titusindvis af udenlandske tvangsprostituerede kvinder ville invadere Berlin i sommeren 2006 i anledning af, at byen skulle være den vigtigste værtsby ved VM i fodbold, viste sig i hvert fald at være nærmest grotesk overdreven.

I løbet af samme magiske VM-sommer ”anmeldte” forfatteren Thomas Brussig (f. 1965) - som en bestillingsopgave for boulevardavisen Berliner Zeitung - den berlinske sexscene i dens forskellige afskygninger. Brussigs reportager fra det berlinske Rotlicht-miljø er herefter blevet samlet til reportage-romanen ”Berliner Orgie”.

Det var ingen selvfølge, at Brussig ville takke ja til opgaven. Han er - ifølge sit forord - temmelig genert. Og hvad prostitution angår, vedgår han en nærmest himmelråbende naivitet. Engang holdt han f.eks. ind til siden med sin bil få kilometer efter den tjekkiske grænse, idet han antog, at en let påklædt kvinde kørte på tommelfingeren.

Faktisk »er der noget ved prostitution, som jeg, helt gammeldags, ikke finder rigtigt. Det støder mig, at det fungerer via penge. Al flirt, læggen an på, gøren tilnærmelser, kan du godt glemme. Du griber din tegnebog og sparer dig alt det sædvanlige.«

Bondefangeri i bordellet
Alligevel påtager Brussig sig opgaven. Han er nysgerrig. Og hvad oplever forfatteren så i rollen som berlinsk sex-flanør? Flamingoer i fortovskanten, Brussigs pittoreske betegnelse for de farverige gadeprostituerede i Oranienburgerstraâe, bondefangeri i luksusbordellet Bel Ami, tristesse i pornobiografen Big Sexyland, vitalitet i swingerklubben ”Tempel-Oase”, osv. Bogen rummer reportager fra i alt 15 forskellige seksuelle gerningssteder.

Inden Brussig tiltrådte sin odyssé, aflagde han et højtideligt løfte over for sin ægtefælle: Det måtte aldrig komme til det yderste! Tilsyneladende holdt han sit løfte.

I ”Helden wie wir” (1995), ”Am Kürzeren Ende der Sonnenallee” (1999), som begge er blevet filmatiseret, og den store ”Wende”-roman, ”Wie es leuchtet” (2004), demonstrerer østberlineren Brussig et talentfuldt, satirisk blik på udviklingen i det hedengangne DDR.

I ”Berliner Orgie” kaster ”Balzac fra Prenzlauerberg” (Der Spiegel), et meget personligt, men aldrig fordømmende blik på de berlinske sex-scener. Flanør-rollen klæder Thomas Brussig godt.

Anmeldelse: Erik Knoth: Hvide Rose

05-10-2010: En dokumentarisk roman om ”Hvide Rose” er habilt håndværk, men indimellem ligner den en skrivebordskonstruktion. Læs artikel

Anmeldelse: Kader Abdolah: Huset ved moskeen

09-04-2008: Kader Abdolah har skrevet en eminent dokumentarroman om sit elskede fædreland og islamisk tro. Læs artikel

Anmeldelse: Kåre Bluitgen: Kvinderne ved den gale flod

10-04-2007: Kåre Bluitgen kan andet og mere end sin Muhammed. Læs artikel

Anmeldelse: Gellert Tamas: Lasermanden. En racist ser rødt

16-02-2007: Beretningen om manden, der stod bag 11 attentater mod indvandrere i Sverige, er spændende nok, men garneret med mere lommepsykologi og gymnasial selvtilfredshed, end godt er. Læs artikel

Anmeldelse af Eiríkur Örn Norddahl - Ondskab

08-11-2014: Eiríkur Örn Norddahl tager humoren til hjælp, når han rister sin egen generation i eftervarmen fra de tyske gaskamre. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...