Thomas Bernhard: Årsagen. En antydning

Roman

Thomas Bernhard: Årsagen. En antydning (”Die Ursache. Eine Andeutung”)

Oversat fra tysk af Søren R. Fauth

116 sider, 199 kr.

Forlaget Sisyfos

I en tid, hvor bogbranchen får stadigt vanskeligere vilkår, dukker der hele tiden nye, entusiastiske nicheforlag op. Tag bare forlaget med det galgenhumoristiske navn Sisyfos.

En redaktionskomité bestående af otte litterater, oversættere og forfattere - herunder f.eks. Frederik Stjernfelt, Karsten Sand Iversen og Christina Hesselholdt - formulerer forretningsmodellen: Sisyfos »satser på den æstetisk- formelt bevidste litteratur.« Man vil hverken have »den ekstremt negerende avantgarde eller den almindeligt konservative populærlitteratur« - for nu igen at citere forlagets hjemmeside.

Komiteen har fundet det passende at begynde med at udgive den østrigske forfatter, Thomas Bernhards (1931-1989) serie af fem selvbiografiske romaner skrevet i årene 1975-1982.

Østrigs enfant terrible

Den første af de fem, ”Årsagen. En antydning”, er nu på gaden. Havde jeg nær sagt. For det er næppe på ethvert gadehjørne, at denne ekstremt negerende, elitære og avantgardistiske udgivelse vil kunne købes.

Det er næppe tilfældigt, at hidtil kun en håndfuld af den østrigske enfant terribles over 50 udgivelser er oversat til dansk. Men nu rådes der altså bod på det.

Selvom udgivelsen af et stykke midt-1970'er-modernisme, der nærmest sætter en ære i at støde læserne fra sig, ikke ligefrem forekommer at være i smuk overensstemmelse med forlagets egen udgivelsespolitik, er det da en interessant satsning. Men samtidig noget af et Sisyfos-arbejde for både læser og oversætter.

Anti-feel good æstetik

De enkelte sætninger i ”Årsagen. En antydning” fylder typisk mindst en halv side. Og romanen er ganske enkelt skrevet ud i ét.

Der er ikke ét eneste afsnit undervejs, hvor læseren kan puste lidt ud under den uendelige opremsning og de uendelige gentagelser af de elendigheder, der har udgjort Thomas Berhards forkvaklede skolegang på en kostskole i Salzburg.

Først var skolen nationalsocialistisk. Efter krigen blev den katolsk. Fundamentalistisk og menneskeforagtende var den hele vejen igennem. Også Thomas Bernhard selv er en slags fundamentalist i sin konsekvent gennemførte anti-feel good æstetik.

Stor ros til oversætteren Søren R. Fauth, som med sikker hånd og stilfornemmelse har løst en særdeles vanskelig opgave.