Tatiana de Rosnay: SARAHS NØGLE

Tatiana de Rosnay: SARAHS NØGLE

Roman 343 sider, 249,95 kr.

Fra fransk ved Kirsten A. Nielsen

Bazar Forlag

Jeg skal ikke nægte at jeg normalt far et puritansk opstød ved fiktionens udnyttelse af jødeforfølgerne til underholdning i spændingsindustrien.

Det er også med denne følelse jeg begynder på Tatiana de Rosnay’s roman om politiets aktion –vel at mærke det franske politi, ikke besættelsemagten, der i 1942 afhentede de 13,152 parisiske jøder, hvoraf 4,115 var børn, til opsamling på Vél’d’Hiver, den store vintercykelbane, hvor de var stuvet sammen under rystende forhold, inden de på godstog blev ekspederet til en lejr i Nordfrankrig og herfra videre til Tyskland. En skamplet på nationen,der i historiens brede panorama let forsvinder og som de fleste unge franske i dag er uvidende om.

Ændrer sindelag

Men allerede få sider inde i bogen tvinges jeg til at ændre sindelag, for den er skrevet med ægte hjertevarme og inderlighed på trods den letflydende form man finder i de internationaledameblade. som Elle og Marie Claire.

Som sin forfatter er hovedpersonen,den amerikanske franskgifte Julia journalist og skal skrive om interneringen på Vél’d’Hiver i anledning af begivenhedens tredsårsdag.

Vi veksler i små kapitler mellem 1942 der beretter om den tiårige Sarahs’ oplevelser og 2002, hvor Julia finder hendes spor.

og bliver besat af ønsket om at vide, hvad der videre er blevet af hende Da politiet den skæbnesvangre morgen hentede Sarah og hendes forældre låste hun sin lillebror inde i skab i den tro at hun hurtigt hjem igen.

Men sådan skulle det jo ikke gå. Med nøglen i lommen går tiden, mens hun fortvivlet tænker på den stakkels lille dreng og da det endelig lykkes hende at flygte fra fangelejren er det naturligvis måneder for sent.

Forsvinder sporløst

Hun reddes i hus som deres eget barn hos en rar fransk bondefamilie - jo der findes dog gode franskmænd – indtil hun igen som voksen sporløst forsvinder.

Alt det eftersporer Julie nu i 2002 som besat af Sarahs skæbne, mens hendes egen private historie udfolder sig, med den altfor charmerende og utro ægtemand,som hun elsker, en sød fjortenårs datter,en sen graviditet, barnet hun beholder trods hans ønske om at hun skal få det fjernet, omsider skilsmisse.

Det udvikler sig til en meget følelsesladet efterforskning, fra Paris til New York, til Toscana, tilbage i New York, som dels tvinger hende til at gøre op med sit eget liv, og dels viser sig at krydse hendes franske svigerfamilies fortid.

De er ikke bevidst skyldige i noget, men det var dem, den elskelige farfar og farmor. der straks efter at den jødiske familie bliver taget, rykker ind i den større og bedre lejlighed med det lille lig i skabet hvilket den yngre generation naturligvis aldrig har hørt om.

Det er ikke uden spænding, mange sindsbevægelser og romantik når det langt om længe lykkes Julia at finde både nøglen til sig selv og den voksne Sarah, hvis hjerte ak, ikke mere kunne rumme de mørke erindringer. Dog får vi en slags happy end, der ikke skal røbes.

Og selvfølgelig kalder hun sin nyfødte datter for Sarah. Vi fælder gerne en tåre af rørelse i en god sags tjeneste.

Derfor, kvindelige læsere, hæng på!