Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Sylvie Bocqui - En sæson | bog.guide.dk

Sporløs forsvinden

Formidabel roman om en ung kvindes selvudslettende og angstfyldte tilværelse ved den franske riviera i vintersæsonen.

Roman
Sylvie Bocqui
EN SÆSON

Oversat fra fransk af Hans Peter Lund

96 sider, 199,95 kr.

Forlaget Etcetera


B97774400Z.1_20140517174712_000+GQ1CSR7H.1-0.jpg

Etcetera er et kvalitetsmærke. Den nye franske litteratur, som dette forlag udgiver, er creme de la creme. Sylvie Bocquis debutroman er ingen undtagelse.

Skildringen af en ung piges usigelige ensomhed og konturløse gennemsigtighed er formidabel.

Vi lander midt i handlingen. En pige står af toget, tager en taxa og sættes af ved et hotel ved havet. Hvem hun er, og hvor hun kommer fra, er uvist. Det eneste faktuelle, som slipper ud af de tyste beskrivelser er, at det er februar, og at hun skal arbejde på hotellet som oldfrueassistent.

Sprog som penselstrøg

Sylvie Bocqui skriver med impressionistens flygtige, henstrejfende blik henover interiør og følelser og lader koblingen mellem det indre og det ydre afspejle den unge kvindes selvudslettende adfærd og tilstand.

Hun færdes som en skygge på hotelværelserne, når gæsterne er ude. Hendes opgave er at foretage den sidste forskønnende oprydning efter rengøringen. Det er det nærmeste, som hun kommer på en egentlig kontakt med andre.

Parfumeduftene, de våde håndklæder, henslængte trusser på stolen, halvtømte glas og krøllede dyner beviser eksistensen af det liv, som hun færdes i periferien af. Hun drages imod det, så længe det er et stilleben, der kan beskues, og hun trækker sig tilbage fra det, så snart det bliver påtrængende virkeligt. Som når håndværkerne sidder på hendes seng, efterladende sig en svag lugt af sved.

Handlingen er nedtonet til et minimum, og romanen består af en lang monolog, som tankerne glider dvælende, associativt igennem.

»Hun kan godt lide at gå i marineblåt og hvidt gennem de meget lange gange i hotellet. Hun har eksperimenteret med forskellige måder at gå på og har fundet én, mekanisk, men elegant, som fører hende af sted, uden at hun bevæger sig. Det tunge nøgleknippe, som hænger ved hendes nederdel, rasler regelmæssigt som en metronom. Derfor ved hun, at det er den rigtige. Når hun ikke hører den, når hun ikke hører nøglerne mod hoften, er den rigtig. Hendes hofter er rigtige, hendes lår er rigtige, rigtige er hendes talje, hendes holdning, hendes vuggen, hendes rytme, fraværet eller snarere en slags matematisk subtraktion af støj, af tilstedeværelse.«

Tindrende dybt

Romanen begynder med angst og tvangsprægede bevægelser, hvilket viser sig i verbernes bøjning og de ultrakorte sætninger, og den ender med en følelse af fred, understreget af flydende, billedrige sætninger.

Imellem de to punkter ligger beslutningen, lige så anelsesfuldt antydet som et parfumestænk.

”En sæson” er et stemningsnotat af tindrende dybde.

Anmeldelse af Anne-Mette Riis Rasmussen - Havmandens hotel

02-07-2014: Anne-Mette Riis Rasmussen har et vældigt sprogligt overskud. Desværre drukner det i en fortælling, som ikke kan finde balancen mellem fantasi og virkelighed. Læs artikel

Anmeldelse af César Aira - Hvordan jeg blev nonne

08-03-2014: Den argentinske forfatter César Aira lovprises af læsere over hele verden, men hans nyeste roman på dansk er en flad oplevelse. Læs artikel

Anmeldelse af Linda Boström Knausgård - Helioskatastrofen

30-01-2014: Linda Boström Knausgårds nye roman er på en gang skærende hjemstavnsagtig, betydningspakket mytologisk og mystifystisk. Læs artikel

Anmeldelse af Riikka Pulkkinen - Grænsen

10-12-2013: Riikka Pulkkinen skriver i sin debutroman om døden som det tragiske omdrejningspunkt i livet og kunsten. Læs artikel

Anmeldelse af J. M. Coetzee - Jesu barndom

01-12-2013: Nobelpristageren J. M. Coetzee giver ikke sin læser nogen let opgave i sin nye roman, men læsningen er dybt tilfredsstillende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...