Susanne Staun: Dødsrummet

Susanne Staun:

DØDERUMMET

329 sider, 299 kr.

UDKOMMER I DAG

Gyldendal

Susanne Staun har givet sin hæsblæsende figur, Fanny Fiske, en pause. Hun har utvivlsomt også behov for at komme sig lidt efter fem historier med begivenheder, der vil gøre det umuligt for Dr. Fiske nogensinde at kunne tegne en sundhedsforsikring på normale vilkår.

”Døderummet” er altså en historie, der må undvære den hårdt prøvede og fandenivoldske psykolog med speciale i profilering af forbrydere. Men Dr. Maria Krause, der et sted angives til at være 47 år gammel, men andetsteds lader sig placere i midten af 50'erne, er dog i tæt familie. Hun er ganske vist ikke en ”profil”, men noget, der er lige så fascinerende for alle os, der bringes ud af fatning, bare vi får en parkeringsbøde, nemlig retsmediciner.

Da Maria Krauses tætteste veninde, den nigerianske medico-kemiker Nkem får job på Odense Universitetshospital, beslutter Maria at følge trop og søge det ledige embede som vicestats-

obducent ved Syddansk Universitet.

Det er uden større begejstring, hun begiver sig vest for Valby Bakke, og rigtig glad for Odense bliver hun aldrig. Her begynder udkantsdanmark virkelig.

Død og med udslæt

I forvejen har den pseudonyme Henrik Desmond ladet et af de ældre villakvarterer i H. C. Andersens by være base for en tophemmelig specialgruppe, der sorterer direkte under statsministeren. Med ”Døderummet” er Odense så ved at konsolidere sig på det danske krimi-landkort, om end den lokale turistchef endnu næppe vil kunne få et nyt Ystad ud af det.

Efter måneder med rutinearbejde kommer der så endelig en sag, der ligner en udfordring.

Den sovepillesløvede Maria må rykke ud i sin lydpotteskadede Golf GTI med høj musik til et findested på det sydøstlige Fyn, hvor et lig af en ung kvinde - stukket med knive - er efterladt ved en lille sø. Et lig i tilsvarende tilstand er blevet fundet tidligere. Men det, der virkelig rykker, er opdagelsen af et tilsyneladende uskyldigt udslæt på liget.

Nu må retsmediciner, kemiker og internet på arbejde.

Dr. Krauses private sexliv, der indbefatter bestilte natlige voldtægter i mørke parker, kommer til at spille en central rolle for sagens udvikling og sluttelige opklaring.

Mord i dagbogen

Plot-strukturen er af den slags, der optræder til overflod i amerikanske krimier om seriemordere: Vi får lov at kigge misdæderen over skulderen ved at følge med i hans dagbog, der er layoutet med gammeldags skrivemaskinetyper for autenticitetens skyld. Ak ja.

Denne anmelder foretrækker Dr. Fanny Fiske, når det endelig skal være. De historier er i det mindste kompromisløse. I ”Døderummet” synes det at vrimle med kompromiser, både i hovedpersonens eget liv og i alle genre-relationerne.

Lidt for forudsigeligt og derfor lidt kedeligt, og det er altså ikke Odenses skyld.