Find mere om:
Derfor er Stieg Larsson så populær | bog.guide.dk

Derfor er Stieg Larsson så populær

Hvorfor er Stieg Larssons romaner så populære? Professor Gunhild Agger, der sammen med kolleger har forsket i den skandinaviske krimi, har et svar på spørgsmålet.

Hvordan kan en bog med en anarkistisk kvindelig hacker og hævner som hovedperson blive en bestseller i de pæne og ordentlige skandinaviske velfærdssamfund, hvor selvtægt er en by i Rusland?

Det spørgsmål satte professor i mediehistorie på Aalborg Universitet, Gunhild Agger sig for at besvare, da hun for tre år siden blev leder af et forskningsprojekt om den skandinaviske krimi.

"Trilogien rammer ned i en international tendens, hvor thrillerelementerne tager over for krimien" siger hun.

"Vi har set det hos Dan Brown, og den har allerede fået mange efterfølgere på nordisk plan blandt andre Jussi AdlerOlsen og det svenske Lars Kepler-par.

Krimien handler om at løse en gåde, opklare en forbrydelse, mens thrilleren prioriterer spændingen, det at få et ”thrill” meget højt. Ofte ved man, hvem forbryderen er, men spændingen handler om, hvor langt han når, hvor mange han snyder, og om han bliver afsløret.«

Men hvad er det, thrilleren kan?


»Thrilleren fungerer godt i kombination med krimien.

Det er meget markant hos Stieg Larsson, at de første 360 sider i bind 1 i Millenium-trilogien er ren krimi, og så sker der en hostile takeover, som Stieg Larsson selv kalder det, og thrilleren overtager"

Kraftig opbygning

Så bliver det mere eller mindre afsløret, hvad der er foregået, og nu handler det så om at forhindre yderligere drab og alt bliver hobet oven på hinanden i en meget kraftig opbygning af spændingselementer. Her er torturscener, som vi kender det fra James Bond, hvor det er vældigt dramatisk, og det bruger Stieg Larsson på samme måde."

Er det det, du kalder det melodramatiske element?

"Man kan sige, at bogen er en meget talentfuld blanding af krimi, thriller og melodrama.

En krimi er sjældent melodramatisk, den er mere undersøgende, mens thrilleren forbinder sig med det melodramatiske, de store sort/hvide følelser.

De fantastiske elementer dyrkes, som at Lisbeth Salander hårdt såret og levende begravet kravler ud af sin grav, eller at hendes onde far udtænker så udspekulerede intriger, at de overgår det meste. Og der er alle stereotyperne om ondt og godt".

Godt gammelt greb

"Det er et godt gammelt prøvet greb, som vi kender fra Alexander Dumas den ældres meget populære bøger som ”Greven af Monte Christo”. Et fælles træk med Stieg Larsson er hævnen.

Han skriver, at hævnen er en stærk drivkraft. Men hævnen er også et godt begreb til at udvikle det moralske univers, for den viser forskellen på godt og ondt. Det er en noget gammeldags psykologi, for vi mener efterhånden, at mennesker er en blanding af godt og ondt.«

Meget er polariseret


Hvordan kommer det til udtryk hos Stieg Larsson?

"Hos Stieg Larsson er det meget polariseret. Lisbeth Salander er en sammensat figur, men Ronald Niedermann, hendes skrækkelige halvbror er udtryk for det onde. Han er så ond, at han end ikke kan føle smerte, den lyshårede kæmpe.

Det er det onde som princip, der udfolder sig gennem ham. Og det samme gælder de andre skurke som advokat Bjurman. De skal udryddes, og Salander skal hævne sig på dem.

Den modsatte bestræbelse ville være at prøve at komme overens med en eller anden type moral i samfundet. Lisbeth Salander er besat af hadet mod faren og Bjurman, og der er mange gode grunde til det, men det er rimeligt monomant."

Selvtægt



Men siger Larsson ikke indirekte, at selvtægt er o.k.?

"Hans kritik af velfærdsstaten er central, men den kammer over i selvtægt. Lisbeth Salander begår selvtægt og slipper godt fra det. Og han motiverer det med alle de andre grusomheder, som hun er blevet udsat for, systemet har ikke kunnet tage vare på hende, og derfor er det o.k."

Men er det ikke lidt ulækkert?


»Jo, det er i høj grad problematisk. Men det er affødt af en diskussion i Sverige om de fejl og mangler, der var ved det svenske politi- og retssystem, som en anden thriller-ekspert, Jan Guillou, har forsøgt at afdække.«

Ekstreme Salander



Hvorfor fascinerer bøgerne så meget?


»Salander er den store fascinationskraft. Hun er ekstrem, det markeres gennem hendes udseende, sortklædt, lille, punker, tatoveret, hun er nærmest autist med sine hackeregenskaber. Hun tjener som fascinationspunkt.

Der er ikke mange, der ville kunne identificere sig med hende, men netop ved at hun udstiller det hele, bliver hun fascinerende. Mikael Blomkvist er i højere grad én, vi kan identificere os med.

Han har opklarerens rolle. Han er journalist, og han researcher, mens hun hævner. Det er typisk, at man blander elementerne og får et par, som supplerer hinanden. Hun står for det eksplosive, for thrilleren, han for det mere tilbagetrukne, for opklaringen af forbrydelsen.«

Er det litteratur eller underholdning?


»Det er i hvert fald underholdende litteratur.«

For mange stereotyper


Hvad synes du selv om bøgerne?

"Jeg har slugt dem som alle andre. Den første bog slugte jeg på en togtur til Berlin, den gik meget, meget hurtigt, det er meget talentfuldt lavet, og der er en stor fascinationskraft i Salander og konstellationen af hende og Blomkvist, men jeg bliver også irriteret, når man går det efter.

Der er for mange stereotyper, gentagelser og for meget klichefyldt sprog, den burde være forkortet og strammet op."

Blå bog

Gunhild Agger

  • Født 1945. Professor i dansk mediehistorie på institut for sprog og kultur på Aalborg Universitet.
  • Har siden 2007 ledet et forskningsprojekt om skandinavisk krimi og krimijournalistik.
  • I denne måned udkommer bogen ”Den skandinaviske krimi. Bestseller og Blockbuster”, som Gunhild Agger og Anne Marit Waade har redigeret og selv bidraget til.
  • Heri kan man ud over Gunhild Aggers analyse af Stieg Larssons Millenium-trilogi læse om den specielle skandinaviske krimi med social samvittighed, om tv-serien ”Anna Pihl”, om midaldrende mandlige desillusionerede detektiver som Martin Beck, Wallander og Van Veeteren, om Arne Dahls univers og flere artikler om produktionen af krimi-tv-serier i de nordiske lande heri blandt ”Livvagterne”, ”Forbrydelsen” og Wallander-filmene fra Ystad.
  • Bogen er udgivet af Nordicom på Göteborgs Universitet.

Nyhed: Stieg Larsson er en bragende succes i USA

30-05-2010: Den afdøde svenske kriminalforfatter ryger til toppen af bestsellerlisten i USA med "Luftkastellet der blev sprængt" - den sidste roman i en trilogi. Læs artikel

Nyhed: Salander i Anholtsgade

23-02-2009: I 1981 begyndte det venstreorienterede forlag Modtryk med inspiration fra Sjöwall og Wahlöö at udgive samfundskritiske, skandinaviske krimier - uden dog at tjene penge på det. Siden har omsætningen været støt stigende. Modtryk har siden tjent millioner på krimibølgen - og forlagets forfattere har succes. Læs artikel

Anmeldelse: Helstøbt Stieg Larsson-krimi

08-10-2007: Tredje bind i Stieg Larssons Millennium-serie virker mere helstøbt, velorganiseret og målrettet end forgængerne. Læs artikel

Nyhed: Ukendte Larsson-tekster gravet frem

09-06-2010: En samling tekster skrevet af Stieg Larsson er dukket frem i biblioteks-arkiv i Stockholm. Læs artikel

Nyhed: Stieg Larsson passer til Hollywood

02-10-2008: Stieg Larssons debutroman ”Mænd der hader kvinder” passer perfekt til Hollywood. Det skriver en anerkendt amerikansk anmelder blot få dage efter, at bogen - til flotte anmeldelser - er udkommet i USA. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...