Find mere om:
Ukendte Larsson-tekster gravet frem | bog.guide.dk

Ukendte Larsson-tekster gravet frem

En samling tekster skrevet af Stieg Larsson er dukket frem i biblioteks-arkiv i Stockholm.

Mens rygterne om en fjerde roman om Lisbet Salander svirrer, er der fundet nogle hidtil ukendte Stieg Larsson-tekster i arkivet på Kungliga Bibliotek i Stockholm.

Teksterne - blandt andet en science fiction-novelle - blev skrevet i 1972. Novellen blev trykt i amatørbladet "Sfären", der blot udkom i 20-25 eksemplarer. Den regnes for Stieg Larssons første livtag med kunsten at skrive.

Men ingen anede, at bladet med novellen lå gemt i en enorm samling af lignende ikke-professionelle udgivelser, som biblioteket modtog fra en privat samler i 2007.

5.000 blade og aviser

Samlingen omfatter 5.000 blade og aviser udgivet af amatører i 1970'erne og giveren var stiftelsen Alvar Appeltoffts mindefond.

"Det er meget sandsynligt, at der i samlingen findes mere Stieg Larsson-materiale", siger Johan Anglemark fra stiftelsen til det svenske dagblad Aftonposten.

En af Stieg Larssons nærmeste venner var forfatteren og forlæggeren John-Henri Holmberg, og han oplyser til bladet, at Stieg Larsson faktisk skrev science-fiction-noveller helt frem til 1983, men ingen aner i dag, hvor teksterne befinder sig.

Udgives måske

Om de aktuelle fund i bibliotekets arkiv udgives, det bestemmer familien, men hans bror Joakim meddeler, at han var klar over, at der fandtes nogle tidlige tekster:

"Jeg vidste, at der fandtes materiale, som han skrev som meget ung. Det ville være dejligt om andre fik mulighed for at læse de første tekster", siger han til Aftonposten.

Stieg Larsson døde som 50-årig i 2004 og nåede aldrig at opleve den kolossale succes, der er blevet hans Millennium-trilogi til del.

Nyhed: Stieg Larsson er en bragende succes i USA

30-05-2010: Den afdøde svenske kriminalforfatter ryger til toppen af bestsellerlisten i USA med "Luftkastellet der blev sprængt" - den sidste roman i en trilogi. Læs artikel

Nyhed: Stieg Larsson passer til Hollywood

02-10-2008: Stieg Larssons debutroman ”Mænd der hader kvinder” passer perfekt til Hollywood. Det skriver en anerkendt amerikansk anmelder blot få dage efter, at bogen - til flotte anmeldelser - er udkommet i USA. Læs artikel

Anmeldelse: Helstøbt Stieg Larsson-krimi

08-10-2007: Tredje bind i Stieg Larssons Millennium-serie virker mere helstøbt, velorganiseret og målrettet end forgængerne. Læs artikel

Nyhed: Derfor er Stieg Larsson så populær

08-04-2010: Hvorfor er Stieg Larssons romaner så populære? Professor Gunhild Agger, der sammen med kolleger har forsket i den skandinaviske krimi, har et svar på spørgsmålet. Læs artikel

Anmeldelse af Jussi Adler-Olsen - Den grænseløse

23-10-2014: Krimithriller: Carl Mørck må i clinch med guruer og fortidens dæmoner, og Afdeling Q må af sted til Bornholm. Jussi Adler-Olsen er i topform. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...