Stephen King: Under Kuplen

Stephen King:

Under Kuplen (Under the Dome)

Oversat af Michael Krefeld

1.200 sider, ib. 499,95 kr.

Lindhardt og Ringhof

UDKOMMER TORSDAG

Hvis ikke biograffilmen om ”The Simpsons” var tre år gammel, kunne man nærmest tro, at det var Stephen Kings nye roman, den satiriserede over. Dér bliver Springfield og alle dens giftiggule beboere nemlig lukket inde bag en gigantisk, uigennemtrængelig glaskuppel, fuldstændig som det hos King sker i den nordøstamerikanske lilleby Chester's Mill.

Hos King står det dog længe hen i det uvisse, hvor kuplen egentlig kommer fra, og det øger naturligvis spændingen og usikkerheden. Samtidig viser byens beboere hurtigt deres sande ansigter, og vold, fascisme og almindelig geskæftighed bobler snart op til overfladen.

Kuppel eller ej, så er grundfortællingen mildt sagt ikke ukendt for trofaste King-fans. Den moderne gyserromans superstjerne har brugt den med variationer i adskillige af sine ældre romaner (i særdeleshed ”De dødes by”, ”Det onde”, ”Begærets butik”, ”Regulatorerne” og den uoversatte ”The Tommyknockers”).

Let i tonen

Fra en forfatter, der har udgivet over 40 romaner på færre år, vil det måske også være hasarderet at vente den store fornyelse. Men uanset længden er romanhåndværket her mere ubesværet end i nærmest nogen anden større fortælling fra Kings hånd i hvert fald i det seneste årti.

Han er en mester i at håndtere store persongallerier. Samtidig formår han at besjæle naturen rundt omkring på sin hjemegn, så nærmest hvert græsstrå og hver jordknold i Chester's Mill synes at spille med i historien.

Den afvikles i konstant højt tempo, og trods en enorm dødsrate og adskillige meget brutale scener er der en grundlæggende lethed i tonen, som i sammenhængen både er overraskende og imponerende, nærmest som har han her i sjælden grad genfundet den elementære fortælleglæde fra sin storhedstid i 1970'erne og 1980'erne. Hertil bidrager også Michael Krefelds mundrette danske oversættelse, der har godt blik for mange af Kings referencer til film og popmusik, ja, selv en hilsen til lyrikeren T.S. Eliot bliver det til.

Med Gud for narko

Det hjælper også på letheden, at mange af hovedpersonerne er skåret så groft til, næsten på kanten af parodi. De gode kræfter anføres af en utilpasset krigsveteran og en gæv journalistkvinde; superskurken er til gengæld byens kristne brugtvognsforhandler, der ud over at være magtfuld, hyklerisk og korrupt også producerer narkotika i stor stil i kirkens lagerhal.

På den måde får historien en sær, men også effektiv dobbeltbundethed: På den ene side alvorligt ment dommedagsfabel, på den anden side bastant politisk og ikke mindst religionskritisk satire (nuvel, der er også en flink præst, men hun tror udtrykkelig heller ikke rigtigt på noget). Kings tilbagevendende hovedtema i utallige romaner dukker dog også gradvis op.

Nemlig, at det der kan ligne overnaturlige fænomener - i dette tilfælde synes kuplen ligefrem at komme fra det ydre rum - lige såvel kan være fysiske manifestationer af alt, hvad der i tidens løb måtte være indlejret af ondskab og konflikter mellem byens beboere. Og først, når de er blevet erkendt og uddrevet, vil kuplen muligvis lette.