Anmeldelse: Stefan Merrill Block: Stormen udenfor

STEFAN MERRILL BLOCK:

STORMEN UDENFOR

Tiderne Skifter

374 sider, 325 kr.

Oversat af Ninna Brenøe

Stefan Merrill Blocks første roman ”En fortælling om at glemme” var en stærk oprulning af en særlig aggressiv gren af Alzheimerssygdommen. Med til historien om denne roman hører, at Merrill Blocks mormor døde af sygdommen - og at forfatteren selv har anlæg for at få den.

Som læser sad man derfor efterfølgende tilbage med fornemmelsen af, at Merrill Block var tvunget til at fortælle historien, mens tid var. Noget lignende er også tilfældet ved læsningen af amerikanerens anden roman ”Stormen udenfor”, der er en fiktion skrevet med udgangspunkt i morfaderens maniodepressivitet.

Mod slutningen får vi endda at vide, at Stefan Merrill Block viser tegn på også denne sygdom. Hvor uheldig kan man være? Selvom fornemmelsen af at læse en forfatter, der skriver med pistolen for tindingen, altså atter dukker op, når ”Stormen udenfor” ikke helt op på højde med forgængeren.

Fiktion og virkelighed

Som syvårig finder Stefan Merrill Block i 1989 sin mormor foran husets brændeovn. I skødet har hun en stak tætskrevne papirer, som hendes mand Frederick 27 år tidligere skrev til hende, da han var indlagt på det velrenommerede, men fiktive psykiatriske hospital Mayflower.

Her vegeterede han blandt andet sammen med sprogprofessoren Shloni Schultz, amputationskunstneren James Marshall, matematikgeniet John ”A Beautiful Mind” Nash og poeten Robert Lowell.

De to sidstnævnte er som bekendt særdeles virkelige. Sammenholdt med morfaderens sygdomshistorie tegner Merrill Block på den ene side et portræt af udviklingen inden for det amerikanske sygehusvæsen, ligesom han på den anden side pointerer, hvor lille afstanden er mellem gal og genial.

Forstyrrende digressioner

”Stormen udenfor” er en af disse typiske amerikanske romaner - ofte skrevet af newyorker-forfattere med evne til at skrive dybt ned mellem linjerne - hvor hovedpersonens historie bliver tæt knyttet til det amerikanske samfunds historie.

Og netop dette er den anke, man kan have mod ”Stormen udenfor”. Fortællingen bliver sine steder lige bred nok. Selvom det for så vidt er interessant at læse om sprogforskerens jagt efter et sprog under sproget - (Hvem sagde Paul Auster, Don Delillo eller Jonathan Safran Foer?) - så forstyrrer disse digressioner mere, end de driver fortællingen fremad.

Merrill Block har, hvad der skal til for om føje år at blive nævnt i samme kategori som ovennævnte, men med hensyn til ”Stormen udenfor” har han med måske lidt for meget vold og magt villet tvinge endnu en familiehistorie ned i romanformen.