Find mere om:
Simon Kudrischoof: Huset på Arlozorovgade | bog.guide.dk

Simon Kudrischoof: Huset på Arlozorovgade

”Huset i Arlozorovgade” er fuld af spjæt og pjankede indfald.

Simon Kudrischoff:

HUSET PÅ ARLOZOROVGADE

Oversat fra svensk af Niels Lyngsø

240 sider, 250 kr.

Aronsen

Er udkommet

”Huset på Arlozorovgade” er Simon Kudrischoffs debutroman. Den sendes ind på det danske marked på en bølge af lovord, og man forstår den svenske begejstring for deres nye, upolerede håb. Det er altid befriende med en forfatter, der slår sig i konventionerne og med et bredt grin slagter en stribe hellige tabuer.

På en meget henslængt og humoristiske facon skildres tilværelsen for fem forskellige beboere i en ejendom på en gade i Tel Aviv.

Til at begynde med har de intet med hinanden at gøre, men et par personlige tragedier og nederlag sætter gang i venskaberne på kryds og tværs af etagerne.

Der er noget ”Yacoubians Hus” over ”Huset i Arlozorovgade”, men hvor Alaa al-Aswany i et klart samfundskritisk sigte lod beboerne afspejle det ægyptiske samfund fra bund til top, viser Simon Kudrischoff kun nogle enkelte sider af det moderne israelske samfund frem.

Tæt på et udfald


Simon Kudrischoffs hovedanliggende er ikke at være kritisk. Der er f.eks. ingen af beboerne, der på noget tidspunkt er involveret i konflikten med palæstinenserne.

Alligevel aner man spidsen af et skarpt udfald, når forfatteren lader en samling ortodokse jøder deltage i en demonstration mod homoseksuelle, eller når han beskriver transvestittens umulige splittelse mellem mand og kvinde i et konservativt, religiøst miljø.

På samme måde ligger der efter al sandsynlighed også et strejf af kritik i, at den ortodokse jødedom optræder som komisk bagtæppe i navnlig den ene af beboernes liv.

Det er den konstant onanerende single Nathan, som ikke har held hos kvinderne og gør sig selv fuldstændig til grin, når han i et forsøg på at nedlægge det andet køn hiver Bibelen op af lommen og citerer erotiske passager fra Højsangen.

Opkaldt efter jøde


”Huset i Arlozorovgade” er fiktion, men gaden eksisterer i virkeligheden. Den er opkaldt efter jøden Haim Arlozorov, der blev myrdet i 1933, efter at han havde forhandlet med nazisterne om udlevering af tyske jøder til Palæstina.

50.000 jøder blev reddet fra udryddelse takket være hans indsats, men da var han selv død.

Historien om Haim Arlozorov har ingen direkte funktion i fortællingen om, hvordan fremmede naboer bliver til varme hjertevenner. Beboerne skænker ham f.eks. aldrig en tanke. Den er formodentlig sat ind som en understregning af, hvordan tilværelsen ikke i al evighed ligger underdrejet, selv om fortiden er nok så sorgfuld og tyngende.

Handlingen når aldrig de svimlende højder, men ”Huset i Arlozorovgade” er en forfriskende farce, fuld af spjæt og pjankede indfald.

Anmeldelse: Magne Hovden: Sameland

09-06-2011: ”Sameland” ventilerer på en humoristisk måde en udkantsproblematik i Norge. Læs artikel

Anmeldelse af Mikko Rimminen - Næsedag

11-11-2014: Mikko Rimminen er finsk, fjottet og friskfyragtig i denne komedie om en midaldrende dame med kontaktbesvær. Læs artikel

Anmeldelse af Eiríkur Örn Norddahl - Ondskab

08-11-2014: Eiríkur Örn Norddahl tager humoren til hjælp, når han rister sin egen generation i eftervarmen fra de tyske gaskamre. Læs artikel

Anmeldelse af Albert Cossery - Tiggerne og de hovmodige

01-11-2014: Diskussionen om det gode liv har altid fundet sted. Albert Cosserys alvorsdybe farce over det klassiske tema er blændende underholdning. Læs artikel

Anmeldelse af Christina Hesselholdt - Lykkelige familier

19-10-2014: Christina Hesselholdt genudgiver fortællinger om familien som drøm og realitet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...