Simon Fruelund: Panamericana

Roman

Simon Fruelund:

Panamericana

152 sider, 179 kr.

Gyldendal

»Man kan forestille sig Anja.«

Sådan lyder den første sætning i Simon Fruelunds lille roman. På en gang konstaterende og læsermeddigtende - jo, vi skal nok se Anja for vores indre blik.

Der er mange kapitler, der indledes med dette udsagn, hvor det varierende er, hvem og hvad vi skal forestille os, for eksempel en biograf, en ørken, et lyst kontor. Indlejret i appellen til læserens forestillingsevne er fortællingens reservation: Den behøver ikke at dynge informationer op, når vi nu allerede har et indre billede af det sted eller den figur, som der hentydes til.

På den måde er Simon Fruelund en nøjsom forfatter. Han fortæller hellere for lidt end for meget.

Glad for drama

På den anden side er han forbløffende glad for dramatiske hændelser, og der sker faktisk en hel del i ”Panamericana”. Anja skriver speciale, men det går trægt, og hun arbejder ved siden af i en biograf, der har nogle sære stamgæster. Anjas mor, Ana, er avisredaktør i Chile, hvortil Anjas far, Jarl, tit rejser i sit embedes medfør. Ana bliver imidlertid alvorligt syg, samtidig med at det slår psykisk klik for Anja. Jarl, derimod, får en affære med en yngre kvinde, men det får hans hustru, Birgit, hjemme i Danmark selvfølgelig ikke noget at vide om. Elskerinden bliver endog gravid, og det illegitime par bliver vidne til en brutalitet, som afføder en adskillelse mellem de to. Er Jarls moral flosset i kanten? Hvorfor er han den mand, som alle kvinder ender med at tilgive? Skulle man være blevet fysiker med speciale i stjernestudier?

Man kan forestille sig meget. Anja får sig en spansk kæreste, og hendes forestillingsevne, der blandt andet manifesterer sig i kortfattede referater af en masse drømme, peger i mange forskellige retninger. Jarl bliver verfet ud af sin danske kone og flytter ind til Anja, der i forvejen har Ana boende. Ana vil tilbage til sit hjemland, men er hendes krop og sjæl rede til det?

Lidt af hvert

”Panamericana” er lidt af en komedie, lidt af en sædeskildring af et par generationer, der bakser med skilsmisse og uregerlig erotik. Vi skal forestille os karrieremennesker, der både er dynamiske og ikke kommer ud af stedet. Man kan godt forestille sig, at det kunne være blevet en god roman. Men den overlader på den ene side meget til læseren, og på den anden side er den spækket med dramatik, som var den et manuskript til en amerikansk actionfilm. De to bevægelser river bogen fra hinanden.