Artiklens emner:
Find mere om:
Krig (valgte)
Historie (valgte)
Anden Verdenskrig

Sexfantasier om Anne Frank i ny bog

Den berømte skæbne fra Holocaust har fået et sexliv i en ny roman, som hendes familie kritiserer.

Selv om verdens mest berømte dagbog er blevet skrevet af en teenager, er der ikke så meget som et spor af sex i den, og det har en kendt britisk kvindelig forfatter tænkt sig at gøre noget ved.

Sharon Dogar, der er kendt for sine teenagerromaner, har skrevet en fiktiv dagbog af Anne Franks bedste ven Peter van Pels, som boede i den bygning i Amsterdam, hvor Anne gemte sig fra nazisterne.

Bogen rummer både beskrivelser af drengens begær efter pigen og passager, hvor de er temmelig intime.

Fætter kritiserer

Bogen er blevet kritiseret af Anne Franks fætter Buddy Elias, som er formand for en velgørenhedsorganisation, der er helliget mindet om pigen. Han har læst bogen og er ikke lige frem blevet imponeret af den.

“Anne var ikke det barn, som hun er i denne bog. Jeg synes heller ikke, at deres forfærdelige skæbne burde bruges til at opfinde en eller anden fiktiv historie,” sagde hendes 84-årige fætter, der legede med Anne Frank, da de var børn.

”Ud fra hvad Otto (Anne Franks far, som offentliggjorte hendes dagbog i 1947 – red.) fortalte mig om Peter, var han meget genert, men i denne bog har han fået sig en personlighed, som han ikke var i besiddelse af,” sagde Buddy Elias.

Føler de havde sex

Ikke desto mindre regner bogforlaget Andersen Press med at udgive bogen til efteråret. Bogforlagets redaktionelle direktør Charlie Sheppard udtalte, at forfatteren Sharon Dogar ”føler, de havde sex, men det er blevet taget ud af en tidligere udgave.”

”Sharon læste Annes dagbøger igen og igen, og har ingen tvivl om, at de elskede hinanden,” fortalte Charlie Sheppard.

”De snakker også om sex i dagbøgerne. Deres hormoner var jo trods alt rasende.”

Symbol på Holocaust

Anne Frank døde som 15-årig i tysk koncentrationslejr tilbage i 1945, men hendes dagbog har gjort hende udødelig.

Hun bliver betragtet som et symbol på Holocaust.

LÆS OGSÅ: En levende Anna Frank

LÆS OGSÅ: Glimt af Anne Frank i Youtube-film

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Roman

Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
TekstlinksAnnonce