Selma Lagerlöf: Køresvenden

Selma Lagerlöf:

Køresvenden

Oversat af Anne Marie Bjerg

180 sider, 199 kr.

Gyldendal

Dvd

Körkarlen - The Phantom Carriage

Sverige 1921

instruktion: Victor Sjöström

1 time 46 minutter

Selma Lagerlöfs lille roman er en historie om død og nød, tilgivelse og barmhjertighed. Men inderst inde er den et anfægtet erotisk drama, godt kamufleret, men intet er jo skjult for ikke at åbenbares, og faktisk er det den erotiske tiltrækning, der sætter handlingen i gang og holder den kørende.

En ung slumarbejder, Edith, ligger nytårsaften døende af tuberkulose og forlanger smittebæreren, David Holm, tilkaldt. Han er en afstumpet bisse, en brutal forbryder, der har ødelagt tilværelsen for alle omkring sig - sin kones, sine børns, sin brors, Ediths. Sent nytårsaften slår han sig løs med et par sjovere på kirkegården. I deres fuldskab kommer de i slagsmål, og David Holm bliver slået ned.

Omtrent samtidig ankommer en raslende, hvinende vakkelvorn kærre, trukket af et faldefærdigt øg og med en fordægtig kusk - udstyret med en le, så man ved, hvem man har for sig.

Hans opgave har været året igennem at samle døde sjæle op. Ved årsskiftet er er hans gruelige hverv til ende og skal overtages af David Holm:

»Det værste af alt er, at køresvenden på sin færd også møder følgerne af det onde, som han har begået på jorden.«

Den umulige kærlighed

David Holm konfronteres nu med sine ugerninger, som er mangfoldige. Dog når han i løbet af denne uhyggelige nat frem til en frelsende erkendelse og kan med foldede hænder bede køresvendens bøn:

»Gud, lad min sjæl nå til modenhed, inden den skal høstes.«

Nåde og barmhjertighed, smukt nok og pakket ind i en gotisk gysers metafysiske uhygge, og forfatteren mestrer sine greb til fuldkommenhed. Også at lade en sær erotisk konflikt udspille sig, nemlig en umulig kærlighed, Ediths til David Holm, hvis kone hun opofrende hjælper. Og samtidig en kærlighed af både fordærvelig og forløsende art: Hun elsker den voldsmand, der er skyld i hendes død, men medvirker til hans redning.

Utænkelig som talefilm

En mærkelig, sært besættende historie. Det har den svenske filminstruktør Victor Sjöström også fornemmet. I dag huskes han mest for sin rolle som den gamle Isak Borg i Ingmar Bergmans ”Ved vejs ende” (1957), men han var en af filmkunstens pionerer og instruerede over 50 stumfilm med ”Køresvenden” som den måske ypperste, i hvert fald et mesterværk, tænkt i billeder af magtfuldt nærvær og mystiks styrke. Om han var den første, der kunne lave dobbelteksponeringer, ved jeg ikke, men her er de anvendt med dramaturgisk præcision, som når den døde David Holms sjæl rejser sig fra den liggende, mishandlede krop for at indlade sig i disput med køresvenden og hans moralske belæringer, eller når Davids sjæl er til stede ved Ediths dødsleje, filmet fint som gennemsigtigt tyl.

Trofast følger Sjöström romanens handling og spiller selv David Holm med dramatisk livlighed og nærvær og i billeder, hvis rumlighed og dybde er så fortættet, at f.eks. en komposition af ansigter vækker mindelser om det kompakt ekspressive i en barokmalers arrangement.

Filmen er definitiv i sin art som stumfilm. Man kan ikke forestille sig den med tale og lyd!

Der findes flere dvd-udgaver, som prismæssigt ligger mellem ca. 170 og 220 kr. Den seneste er fra Criterion med ekstramateriale, bl.a. et klip fra et interview med Bergman og et kort foredrag af den danske filmhistoriker Kaper Tybjerg.