Scott Turow: Dommeren

Scott Turow:

Dommeren

(Limitations)

Oversat af Ole Lindegård Henriksen

224 sider, 248 kr.

Hovedland


KRIMI

Scott Turow er en af de mest interessant skrivende i amerikansk retssalskrimi, på amerikansk ”legal thriller”. Det var i sin tid, dvs. 1930'erne, procesadvokaten Erle Stanley Gardner, der med sine Perry Mason-historier gav genren den form, den har den dag i dag. Når genren ikke rigtigt er slået an blandt skribenter på den europæiske side af Atlanten - læsere og tv-serie-kiggere af amerikanske produkter vrimler det jo med - skyldes det nok, at juraen har en helt særlig status i USA.

Det siges, at den mest brugte hilsen mellem amerikanere efter »Have a nice day« er »See you in court«. Det er nok overdrevet. Men sikkert er det, at det amerikanske samfunds selvforståelse siden Konstitutionen og Bill of Rights er dybt forankret i den måde, juraen regulerer det indbyrdes forhold mellem mennesker, erhvervsliv og stat. Det er bemærkelsesværdigt, at USA's Højesteret har det sidste ord om ny lovgivning. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der er et stort element af demokrati i rettens udøvelse, i form af valgte retsembedsfolk som dommere og anklagere. Med det største antal afsonere i forhold til befolkningen i den vestlige verden og bevarelsen af dødsstraf i adskillige delstater har også fængselsvæsenet en væsentlig større eksponering, end vi kender til i Europa.

Alt i alt er der mange gode grunde til, at retssalskrimien både har mange udøvere og mange læsere/seere i USA. I modsætning til de fleste krimiforfattere, der begynder som eller sideløbende er journalister, er forfattere til amerikanske retssalskrimier jurister, enten tidligere eller stadig aktive. Scott Turow er således partner i et større advokatfirma i Chicago.

To sten i skoen
Det er også i Chicago, hans nyeste bog på dansk, ”Dommeren”, foregår, selv om stedet sløres. Den 58-årige dommer George Mason, oprindelig fra sydstaten Virginia, har virket gennem de seneste 10 år i appelretten. Han overvejer nu, om han vil stille op til genvalg. Han nyder sit job med jura i rendyrket form, skønt indtægten er væsentlig mindre, end dengang han var forsvarsadvokat. Hans arkitekt-kone er ved at komme sig efter en kræftsygdom. Hans to sønner er godt i vej som jurister. Hans hus er stort, bekvemt og godt beliggende. Hans Lexus er af gammel årgang, men hans elskede helt private legetøj.

Men der er to sten i skoen.

Den ene er en appelleret sag om strenge straffe for fire unge mænd, der syv år tidligere havde forbrudt sig mod en mindreårig pige under en college-fest, men først blev anklaget fire år efter pga. af en prale-video, som den ene af mændene har vist ved festlige lejligheder. Nu skal der tages stilling til juridiske spidsfindigheder som fejl ved første rettergang, forældelse, osv. Dertil kommer, at voldtægtsofferet er sort, mens de fire unge mænd er fra et velsitueret hvidt miljø.

Den anden er de trusler på livet, som Mason er begyndt at modtage. De er mere vedholdende, end Mason er vant til. Der synes at være et mønster med en tidligere voldsdømt og aktuelle gadebandeaktiviteter.

Mason har det ikke godt. Dels har han en stikkende erindring om omstændigheder omkring sin egen seksuelle debut under en kollegiefest, der har lighedspunkter med den verserende appelsag. Dels føler hans sig for første gang i sit liv grebet af dyrisk frygt, da han udsættes for væbnet og voldeligt røveri i domhusets parkeringskælder.

Appelretten afsiger sin kendelse, men Mason har fået lidt at tænke over.

God underholdning
Turows nyeste er ikke helt på niveau med hans forrige. Lidt for meget jura-eksamensopgave på den ene side, lidt for meget amatør-psykologi på den anden. Men som sædvanlig god underholdning og privilegeret indsigt i det amerikanske samfunds maskinrum.

Ærgerligt, at den danske udgave skæmmes af mangelfuld korrekturlæsning.