Sarah Waters: Lille fremmede

Sarah Waters:

LILLE FREMMEDE

(The Little Stranger, 2009)

På dansk ved Vibeke Houstrup

477 sider, 349,95 kr.

Lindhardt og Ringhof

Vi er tilbage i slutningen af 1940'erne i England. Lokaliteten er Warwickshire, ikke så langt fra den udbombede domkirkeby Coventry.

Dr. Faraday har travlt med at tilse patienter i området. De fleste af dem er fattige mennesker, daglejere og landarbejdere, der lever under usle livsbetingelser. De første 10 år efter krigen er ingen dans på roser i den tidligere verdensmagt.

Den 39-årige dr. Faraday er selv kommet fra beskedne kår og føler sig på ingen måde hjemme blandt områdets lægedynastier og bedre borgerskab. Han kan heller ikke prale af en heroisk krigsindsats, idet han har virket på hjemmefronten med den daglige praksis og med efterbehandling og genoptræning af soldater. Han er desuden nervøs for, at Labour-regeringens sygesikringsreform vil berøve ham muligheden for langt om længe at komme økonomisk til hægterne.

Det er da også uden for de sædvanlige patientkredse, da han en dag kaldes til det lokale herresæde Hundreds Hall. Husets eneste tjenestepige – før krigen var der en hel hær – ligger syg med mavesmerter. Dr. Faraday diagnosticerer hurtigt et tilfælde af ensomhedsfremkaldt hypokondri, som han dog i sympati med den kun 14-årige pige ikke meddeler herskabet. Men han bliver budt på te af samme herskab, enkefru Ayres, hendes søn Roderick og datter Caroline.

Det bliver begyndelsen på et efterhånden nært forhold til familien.

En verden i forfald

Men efterhånden som forholdet opbygges, bliver dr. Faraday klar over, at forfaldet ikke bare gælder den fine gamle ejendom, men også husets indvånere.

Mrs. Ayres lever i høj grad i en verden, der ikke er mere. Rodericks post-traumatiske stress-syndrom, som det nok ville blive betegnet i dag – han blev skudt ned i sit RAF-fly under krigen – trækker ham mere og mere ind i vanviddet. Og Caroline, der efterhånden udøver en magnetisk tiltrækning på dr. Faraday, begynder at opføre sig underligt.

Familien Ayres er ikke i tvivl. Huset er på en eller anden måde hjemsøgt. Der er en ”lille fremmed” til stede, der manipulerer med ting og mennesker. Det har måske noget at gøre med familiens tredje barn, som den mistede, da hun kun var nogle år gammel. Er det hendes jalousi, der får husets ellers så rolige gamle hund til at skambide datteren af en besøgende repræsentant for det nye anti-aristokratiske velfærds-England, en arkitekt, der er ved at genopbygge Coventry?

Episoden med hundebiddet er symptomatisk for hele historien. Set fra familiemedlemmernes vinkel er der ingen tvivl om, at de er ofre for overnaturlige kræfter, der efterhånden ødelægger både dem og huset. Set med dr. Faradays nøgterne, kliniske blik er alt, hvad der sker, forklarligt, hvad der gør hans afmagt over for forfaldet så meget mere tragisk.

Omhyggelig socialrealisme

Sarah Waters viser igen i sin fjerde roman (tidligere kom ”Sjælesøstre,” ”Rænkespil,” ”Nattevagt”), at hun mestrer det psykologiske drama som få andre. Mens alt tilsyneladende skrider roligt og stille fremad, i hvad der egentlig fremstår som en social forfaldshistorie, opbygges en knugende spænding i læserens egen splittethed mellem familiens fatalisme og lægens rationalisme.

Det er omhyggelig engelsk socialrealisme med fremragende tidsbillede og med ekkoer fra Emily Brontë, Edgar Allan Poe, Henry James og Daphne du Maurier. Det er fortællekunst af sjældent subtil karakter.