Sara Kadefors: Ude bedst

Roman

Sara Kadefors:

UDE BEDST

Oversat fra svensk af Jette Røssell

336 sider, 300 kr.

Forlaget Aronsen

UDKOMMER I DAG

Der er nogle, der mener, at den frie debat er forstummet i Sverige, og at befolkningen er ramt af en udbredt selvcensur-kultur. Det er muligvis sandt, men heldigvis lader det til, at de svenske forfattere endnu ikke er blevet smittet med den bacille.

Sara Kadefors' nyeste roman er i al fald svær at læse som andet end en spydig satire over det Sverige, som udadtil er et mønstersamfund, men indadtil rumler af konflikter.

Romanen viser, at graver man bare et par spadestik ned under den nydelige overflade, florerer fordomme og intolerance lige så frodigt som svampe i skovbunden. Både når det gælder forholdet til indvandrere, misbrugere og kriminelle.

Opgør med lykken

”Ude bedst” handler om en middelklassekvindes opgør med standardlykken i form af fast arbejde, rækkehus, mand og børn. I et forsøg på at leve op til idealet gør den 45-årige Sylvia sig skyld i en utilgivelig forbrydelse, som medfører, at hun bliver hjemløs.

Først som en paria på kant med både loven og alle uskrevne regler finder hun sit sande jeg, som viser sig som en usleben udgave af den gamle, perfekte Sylvia.

Vi møder hende en tidlig morgen på Ikeas parkeringsplads. Hun har overnattet i sin bil og skal nu ind og vaske sig på de rene toiletter, inden hun lister op i cafeteriaet og nupper en gratis kop kaffe og siden en lille lur i sengeafdelingen.

Sara Kadefors har sans for det farceagtige i den velklædte kvindes vej ind i undergrundsverdenen, hvor frygten for store, tatoverede rockertyper og udslukte junkier langsomt afløses af ægte forståelse og sympati.

Vildskud i forhaven

Sylvia beskrives indimellem som en direkte ubehagelig og socialt afstumpet person. Det kan skyldes forfatterens lidt vege karaktertegninger generelt, men der ligger selvsagt også en pointe i at operere med den slags antiheltinder, når anliggendet er en kritik af forgyldte idealer.

Sylvia repræsenterer netop ikke den stærke, overskudsstruttende svenske kvinde i det fuldkomne liv. Hun er et vildskud i forhaven, som skæmmer voldsomt.

Romanen ender - lidt patetisk - med en kæmpe havefest, hvor alle Sylvias relationer fra før og nu mødes over grillen i noget, som minder om en ideologisk forbrødring mellem høj og lav, sort og hvid.

Der er mange sjove episoder undervejs i forløbet, men handlingen ligger alligevel lidt tungt i svingene, efter at de første overraskelser har lagt sig.

Er det mon tilfældigt, at Kadefors kan læses som skadefro? Under alle omstændigheder er forfatterens smådrillende syrligheder ikke til at tage fejl af: Sverige er langt fra fuldkommen.