Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Sara Blædel: Dødsenglen | bog.guide.dk

Anmeldelse: Sara Blædel: Dødsenglen

Sara Blædel lader sine plots udvikle sig til noget i retning af en krydsning mellem Enid Blytons børnekrimier om ”De fem” og så slægtsfejder À la Morten Korch. Sproget gør bestemt ikke noget væsen af sig.

Sara Blædel:

DØDSENGLEN

309 sider, 299 kr.

People's Press/Art People

UDKOMMER I DAG

Sara Blædels seneste krimi-opus begynder med et scenario, hvor en uidentificeret mand hygger sig med at balsamere et kvindelig med en silikoneopløsning.

Næste klip er til seriefiguren Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns politigård. Hun er splittet mellem behovet for at koncentrere sig om plejesønnens forestående besøg hos specialisten i tandregulering og så om en vedholdende mor, der spørger om fremskridt i eftersøgningen af hendes forsvundne voksne datter.

Svært ved at skelne


Man aner naturligvis, at der nok vil komme en sammenhæng mellem silikonemanden og den forsvundne datter, mens besøget hos bøjletandlægen næppe vil få nogen betydning for handlingen ud over at cementere Blædels velprøvede strategi med at skabe en hverdagsreference, der kan genkendes af målpublikummet.

Louise Rick har en veninde, journalisten Camilla, der helt bestemt må være i tæt familie med Liza Marklunds Annika Bengtzon. For dem begge gælder det i hvert fald, at de har svært ved at skelne mellem kildebeskyttelse og behovet for personlig promovering.

Camilla har i en tidligere bog mødt Frederik, tredje barn af en industrifyrste fra Roskilde, der forsvandt efter hustruens tilsyneladende selvmord. Men Camilla ved altså, hvor faderen er. Hun ved også, at han gemmer sig, fordi han ved, at det ikke var selvmord, men listigt udført drab.

Det har en sammenhæng med familiens hemmelige ejerskab til et glas-ikon - Dødsenglen - fra Hagia Sofia i Istanbul, der er mange penge værd.

Man kan undre sig lidt over, at Blædel stadig lader kønsløse politi-titler betegne mænd, mens Louise Ricks kønsfæller som oftest præsenteres som »kvindelig betjent«. Men det understreger vel meget godt, at der vel egentlig ikke er tænkt så meget over tingene. Sara Blædel har sat sig for at skrive en krimiserie, der er en slags højeste fællesnævner for den retning i skandinavisk krimi, der søger at forene det hverdags-sociale med en krimigåde.

Fra livsstilsmagasiner


Det lykkes fint for mange af hendes kolleger, men Blædel har det altså med at lade det hverdags-sociale udfolde sig med en ukritisk, ja vel nærmest beundrende tilgang fra livsstilsmagasinernes universer - »Småstenene knasede under Range Roverens brede dæk, da han langsomt trillede hen og parkerede ved siden af hendes lille, smarte Mini Cooper med kaleche.«

Sproget gør bestemt ikke noget væsen af sig, for nu at sige det pænt. Samtidig lader hun sine plots udvikle sig til noget i retning af en krydsning mellem Enid Blytons børnekrimier om ”De fem” og så slægtsfejder À la Morten Korch.

Resultatet er klone-krimier, der tangerer det naive.

Anmeldelse af Sara Blædel - Kvinden de meldte savnet

09-11-2014: Sara Blædels krimi nr. 9 om Louise Rick og co. stiller skarpt på medlidenhedsdrab. Læs artikel

Anmeldelse: Erwin Neutzsky-Wulff: Jack the Ripper

17-02-2012: Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulffs romanforsøg over en af historiens mest berømte seriemordere er langt hen ad vejen en besynderligt politiserende affære. Læs artikel

Anmeldelse: Sara Blædel: De glemte piger

12-11-2011: Sara Blædel skriver denne gang mere stramt og disciplineret end vanligt om politiefterforskeren Louise Rick, der har problemer både på politistationen og på hjemmefronten. Læs artikel

Nyhed: Nøgne lig hos tyrkiske boghandlere

06-05-2010: Danske krimier er blevet en del af den skandinaviske bølge, og flere og flere udkommer i udlandet. Læs artikel

Anmeldelse: Krimi Sara Blædel: Hævnens Gudinde

24-09-2009: Går man til ”Hævnens gudinde” med forventningen om en krimi, hvor alt er skruet sammen for at optimere genrens kerneydelse, bliver man skuffet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...