Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Sara Blædel: Kun ét liv | bog.guide.dk

Anmeldelse: Sara Blædel: Kun ét liv

Den hidtil bedste krimi fra Sara Blædel om et såkaldt æresdrab.

Sara Blædel: KUN ÉT LIV
352 sider, 249 kr.
Lindhardt og Ringhof

Journalisten i krimi-forfatteren Sara Blædel har blik for tidens dårligdomme. I debuten Grønt støv var det narkotika, i Kald mig prinsesse var det de mere betænkelige sider af net-dating. Denne gang handler det om æresdrabsproblematikken.

Det er i den forbindelse rosværdigt, at forfatteren lader en af sine politifolk nægte at bruge ordet æresdrab, men insistere på at tale om kvindelikvidering. Sådan skal det være!

Familie-sanktion

Da en lystfisker en dag finder et lig af en ung kvinde i fjorden ved Holbæk, tilkalder det lokale politi øjeblikkelig assistance fra København. Louise Rick fra Drabsafdelingen må i hast pakke det nødvendige og begive sig ud i provinsen med Rejseholdet.

Takket være grundigt politiarbejde får man fastslået den døde kvindes identitet. Hun er fra en familie, der gennem den sidste halve snes år er indvandret fra Jordan. Ifølge en skoleveninde har hun været holdt i temmelig stram snor m.h.t. fritidsfornøjelser generelt og drengebekendtskaber specielt.

Der begynder at tegne sig et billede af en familieintern sanktion mod en ung kvinde fanget mellem forskellige kulturtraditioner. Faderen, broderen og onklen varetægtsfængsles på særligt bestyrket mistanke. Alt tegner til en udmattelseskrig i forhørslokalerne, da endnu en voldsom begivenhed griber forstyrrende ind. Der er forbindelse til det første dødsfald, men signalerne er alt andet end klare.

Stigende kurve

I forbindelse med Kald mig prinsesse mente denne anmelder at kunne se en væsentlig forbedring i forhold til Blædels noget kliché-tunge debutkrimi. Den opadgående kurve fortsætter. Blædel har fået bedre styr på intrigen, selvom den trækkes rigeligt ud med alskens rutinearbejde, og der er betydelige mængder af stof, der er overflødigt i forhold til historien.

Der er ikke meget tvivl om ærindet i Kun ét liv. Meget smart lader hun det oplevende perspektiv deles af kriminalassistent Louise Rick, der må følge bogen, og journalisten Camilla, hvis udfoldelse kun hæmmes af en oplagsfikseret chefredaktør.

Det er Camilla, der påpeger, at udstødelse af gruppen så sandelig også foregår uden for indvandrerkredse, og at også Danmark har en dyster historie om forstødte unge mødre og religiøse samfunds selvjustits. Med andre ord, en opfordring til større udsyn gennem Camilla og samtidig en forpligtelse på samfundets vedtagne værdier gennem Louise.

Savner personligt aftryk

Nutidens danske succes-krimi, hvad enten den foreligger på tryk eller som tv-serie (forskellen er den samme!), forventes af sit publikum at være aktuelt samfundsspejlende. Den skal skabe troværdighed ved at gå ind i dagliglivets verden og fange sit publikum i let genkendelige fælles oplevelser lige fra dagens sprog med spørge ind til, splitte regningen, osv. til nyhedsstrømmens pålagte kollektive erfaring. Og så skal der være en enten implicit eller eksplicit kritik af forhold, som vi endnu ikke har fået lovgivet eller bureaukratiseret os ud af.

Intrigen må kunne rumme alt dette og samtidig være den motor, der får læseren til at vende siderne. Alt dette leverer Blædel, måske en anelse for fermt og følgagtigt. Man savner lidt det personlige mærke på et produkt, der kunne have båret mange andre forfatternavne, uden at man ville have bemærket det.

Kun ét liv er alligevel Blædels hidtil bedste. Der kunne nok gøres lidt mere ved figurerne, så de står lidt mere skarpttegnede, og der er lidt for mange døde punkter i intrigeafviklingen, men det må man så håbe, at forfatteren gør noget ved næste gang.

Skal vi gætte på Nørrebro som gerningssted med Louise og Camilla som henholdsvis anklager og forsvarer af de stenkastende unge?

Anmeldelse: Sara Blædel: De glemte piger

12-11-2011: Sara Blædel skriver denne gang mere stramt og disciplineret end vanligt om politiefterforskeren Louise Rick, der har problemer både på politistationen og på hjemmefronten. Læs artikel

Anmeldelse: Krimi Sara Blædel: Hævnens Gudinde

24-09-2009: Går man til ”Hævnens gudinde” med forventningen om en krimi, hvor alt er skruet sammen for at optimere genrens kerneydelse, bliver man skuffet. Læs artikel

Anmeldelse af Sara Blædel - Kvinden de meldte savnet

09-11-2014: Sara Blædels krimi nr. 9 om Louise Rick og co. stiller skarpt på medlidenhedsdrab. Læs artikel

Anmeldelse af Joanne Harris - Ferskner til fader Francis

01-07-2013: Joanne Harris sender sin hovedperson til det multikulturelle Sydfrankrig, hvor stemningen er blevet anspændt. Resultatet er vellykket ferielæsning. Læs artikel

Anmeldelse: Sara Blædel: Dødsenglen

07-12-2010: Sara Blædel lader sine plots udvikle sig til noget i retning af en krydsning mellem Enid Blytons børnekrimier om ”De fem” og så slægtsfejder À la Morten Korch. Sproget gør bestemt ikke noget væsen af sig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...