Anmeldelse: Sanne Søndergaard: Proforma

Sanne Søndergaard

PROFORMA

256 sider, 179,95 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Erkendelsen af at være anderledes kan være hård at sluge; ikke mindst i teenageårene, hvor langt de fleste søger fællesskabets trygge favn og helst ikke vil stikke alt for meget ud fra den norm, som flertallet har besluttet er gældende.

For Siv og Lukas, der begge skal til at begynde i gymnasiet, går anderledesheden på den allerede i forvejen meget skrøbelige seksualitetsforståelse. De er nemlig begge homoseksuelle, men hvor Lukas har provokeret sine folkeskolekammerater med udpræget bøsset adfærd, har Siv stukket hovedet i busken og forsøgt at gøre sig så usynlig som muligt. Nu, hvor gymnasielivet truer, har ingen af dem lyst til at blive kategorieseret som de ”freaks”, som folkeskolen har stemplet dem som, så i normalitetens hellige navn beslutter de sig for at agere heterokærester, så de kan få aflivet de ondsindede, men sande homorygter.

Planen viser sig for så vidt også ganske effektiv, og både Siv og Lukas har helt anderledes medvind end tidligere. Men det har selvfølgelig en ende, for det er i længden ikke holdbart at flygte fra den, som man er, og al den seksualitetsforvirring skaber også pludselig helt uventede problemer, hvis følger Siv og Lukas så må svare for.

En loyal ungdomsroman

”Proforma” er skrevet af Sanne Søndergaard, der nød stor succes med sin første ungdomsroman, ”Kære Dødsbog”. I ”Proforma” fortsætter Søndergaard, der åbenlyst nærer en stærk kærlighed til og medfølelse for sine personer, samme spor og får begået en ungdomsroman, der måske ikke byder på store litterære nyskabelser, men som henvender sig loyalt og relevant til sin målgruppe.

Sproget er lagt i munden på de unge, og selv om det kan skurre i ørerne at læse sætninger som »Det giver da hat mening! Ville du seriøst foretrække at have en far, der sad på death row?« hilser man det velkommen, da langt de fleste ungdomsromaner netop falder igennem på det sproglige.

Romanens overvejende konflikt er det at være anderledes, og ud over den seksuelle observans kommer det også til at dække over flere andre aspekter. Eksempelvis som i bogens måske mindst vellykkede tematik, nemlig at Siv ikke ved, hvem hendes far er. Det er for så vidt både sobert og interessant, men i forhold til historien som helhed kommer netop den vinkel til at virke en kende påklistret og overpædagogisk - hvilket romanen i øvrigt så fornemt holder sig fra at blive. Uanset denne lille anke er ”Proforma” anbefalelsesværdig læsning til teenageren.