Artiklens emner:

Dødstruet forfatter fortryder intet

I et interview med The Times understreger den indisk-britiske forfatter Sir Salman Rushdie, at han inderst inde er glad for, at han skrev og udgav “De sataniske vers” uanset de uhyggelige omkostninger.

Den kontroversielle roman udkom for tyve år siden i torsdags. Fire måneder senere udgik en fatwa fra Teheran, der dødsdømte Rushdie. Siden har han levet omgivet af sikkerhedsvagter.

Rushdies udtalelse kommer samtidig med at en forlægger i London er gået under jorden efter ny litterær krænkelse blandt muslimer. En brandbombe blev i lørdags smidt ind i hans bopæl, hvor også hans lille forlag har til huse, og her forberedes udgivelsen af den kontroversielle roman om Muhammed og hans hustruer, ”The Jewel of Medina”.

Kritik af forlag

Rushdie var i august måned ude med skarp kritik af sit eget forlag, Random House, fordi forlagsgiganten bakkede ud af en kontrakt på netop denne roman. Rushdie karakteriserede adfærden som ynkelig.

I det nye interview med The Times antyder Rushdie, at han lærer af sin egen dramatiske skæbne under hans bestandige tumlen med det for ham centrale spørgsmål i tilværelsen:

”Det spørgsmål, jeg hele tiden stiller mig selv, lyder: er vi herrer eller ofre? Skaber vi historien, eller skaber den os? Former vi verden, eller bliver vi bare formet af den? Spørgsmålet om, hvorvidt vi har en handlekraft i vore liv eller blot er passive ofre for begivenhederne, er, tror jeg, et stort spørgsmål og et som jeg altid har prøvet at stille. Jeg ville ikke lade være med at være den forfatter, der stillede det. ”

Forlægger dræbt

Den japanske forlægger af ”De sataniske vers” blev dræbt ved knivstik, den italienske forlægger overlevede et overfald med knive, den norske forfatter blev skudt men overlevede.

Rushdie selv tager løsere på sikkerhedsforanstaltningerne i dag, men erkender at fatwaen ikke kan annulleres.

Og da han sidste år blev adlet af dronning Elizabeth II, brød der uroligheder ud blandt muslimer i Pakistan og Malaysia med nye krav om hans henrettelse.

Flere artikler som denne? Se hele listen her
Har du kommentarer til guide?

Nis Jakob: Cellen

27-08-2010: Nis Jakob's ”Cellen” er en thriller uden egentlig spænding. Læs artikel

Den afghanske sten

18-06-2009: Et mageløst drama i flere akter om afghanske kvinders vrede, afmagt, længsler, undertrykkelse og fortvivlelse.

Læs artikel

Salman Rushdie: De Sataniske Vers

24-09-2008: Salman Rushdies fjender havde fuldstændig ret. ”De Sataniske Vers” er nu som før en atombombe under al religiøs - og al mulig anden - dogmatik. Romanens farlighed ligger ikke blot i, at et par passager kan opfattes som blasfemiske, men nok så meget i, at de overhovedet er blevet skrevet.

Læs artikel

Nye romaner fra de store

07-02-2008: 2008 byder på romaner og erindringer fra en stribe af store internationale navne.

Læs artikel

Tom Kristensen: Dødsriget

27-11-2007: Rimelig norsk thriller-stangvare, men ikke mere. Læs artikel
Nyt om roman
Loading...
Nyt om Salman Rushdie
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
TekstlinksAnnonce