Anmeldelse: Når livet går i hårdknude

Roman Sadie Jones:

Den udstødte

Oversat fra engelsk af Jan Hansen

400 sider, 300 kr.

Thanning & Appel

Er udkommet

”Den udstødte” er Sadie Jones debutroman, men hun har arbejdet i mange år som manuskriptforfatter og det kan mærkes. Den er stramt komponeret med stigende psykologisk spænding i en tilsyneladende roligt glidende handling. Desuden smuk og følsomt skrevet.

Vi får den i en lige så formfuldendt oversættelse med en fane af lovord, hvoraf ikke ét er for meget.

Det sker sjældent, at en anmelder bliver bevæget til tårer, vel at mærke ikke på nogen rørstrømsk måde, men af dyb medleven i hovedpersonen.

Anlæg for dagdrømme

Vi er i 1950'erne i en velhavende lille landsby ikke langt fra London, hvor kvinderne drikker i smug af kedsomhed under en glat overflade af pænhed og kirkegang. Her bor drengen Lewis, han er normalt populær blandt kammeraterne, skønt han har anlæg for dagdrømme lige som sin dejlige mor.

Så vidt så godt indtil hans 10 års fødselsdag, da tragedien rammer ham. På en picknick med sin mor, hvor de to bader i floden, drukner hun for øjnene af ham trods hans fortvivlede forsøg på at redde hende.

Ingen forstår hans tavse sorg eller gider tale med ham om det. Han lever i sit eget mørke og ensomhed og møder aldrig et venligt ord, aldrig forståelse, hverken hos sin far eller den dumme stedmor, som han alt for hurtigt fik, aldrig andet end fordømmelse, mens hans følsomme sjæl lukker sig inde i sig selv.

Han udviser i en ubevidst protest den ukontrollable, provokerende adfærd, som lidt efter lidt gør ham til en udstødt i det lille samfund. En ubarmhjertig selvforstærkende proces, der kulminerer i den indre desperation, som får ham til som 17-årig til at begå hærværk.

Han sætter ild til kirken og kommer to år i ungdomsfængsel.

Her ved løsladelsen er det, at vi møder ham, da han vender hjem, for hvor skal han ellers gå hen. Men intet har ændret sig. Alt forekommer han ligeså grimt og formålsløst som før, men noget sker der. Sadie Jones tænder et lys i mørket.

Sadist i det skjulte

Kærligheden selvfølgelig. Lewis opdager, at den kun 15-årige Kit, der i hemmelighed elsker ham, også er et offer. Hendes far, et respekteret medlem af samfundet, er skjult sadist og groft voldelig over for både kone og døtre, men især går det ud over Kit, som han nyder at tæve og piske til blods.

Med den viden som våben og ved selv frivilligt at lade sig slå til plukfisk af ham, lykkes det Lewis - forfatterens genistreg - at afsløre borgerskabets løgn.

Romanen slutter med håbet for de to mishandlede unge, når de igen skal mødes, han efter to års værnepligt og hun efter forvisning til kostskole i Schweiz, jo, mon ikke de så lærer, at der også er lykke i verden.

Man bør også læse romanen igen om to år. Det fortjener den.