Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Robert Harris: Skyggen | bog.guide.dk

Robert Harris: Skyggen

Den 51-årige britiske forfatter Robert Harris brød bragende igennem med den kontra-faktuelle roman ”Fædrelandet” i 1992. I den legede Harris med ideen om, hvad der kunne være sket, hvis Nazityskland havde vundet krigen.

Robert Harris:

SKYGGEN

(The Ghost, 2007)

På dansk ved

Vibeke Houstrup

324 sider, 299 kr.

Lindhardt og Ringhof

Udkommer den 27. marts


20 år efter var man ved at gøre klar til fejring af Førerens 70-års dag i Storbritannien, der nu var indlemmet i Stortyskland.

Siden har Harris skrevet ”Enigma” om de britiske kodebrydere, ”Arkangelsk” om Stalin, og ”Pompeji” og ”Imperium” om henholdsvis Vesuvs udbrud, der lagde Napolibugten øde i år 79, og den romerske advokat, politiker og skribent Cicero.

Med ”Skyggen” er Harris så tilbage i vor egen tid, men også denne gang er rammen autentisk. Hovedpersonen er den netop afgåede britiske premierminister Adam Lang, hvis navn ikke uden grund har samme rytme som Tony Blair.

Lang opholder sig på den mondæne ferieø Martha's Vineyard ud for USA's nordøstkyst. Han har et mindre eksilhof omkring sig, for der er adskillige ting, som nu skal ordnes efter adskillige år i Downing St. 10.

Blandt andet skal han have skrevet sine erindringer. Det vil sige, han skal have dem skrevet, for han har hverken tid eller talent til denne, enhver tidligere fremtrædende politikers pensionsordning.

Hans tro væbner gennem alle årene har da også samvittighedsfuldt samlet materiale, men forhindres i at gøre noget ved sagen, da han drukner under en stormfuld færgeoverfart til fastlandet. I stedet hyres historiens navnløse fortæller til opgaven. Han har en halv snes bøger som skyggeskribent for kendte mennesker bag sig og formodes at kunne gøre noget ved sagen i en fart.

Pludselig farligt
Honoraret er smukt, opgaven klar. Men pludselig må eks-premierministeren se sig anklaget ved Menneskerettighedsdomstolen i Haag for at have billiget, måske endda givet ordre til bortførelse af britiske statsborgere i Pakistan og udlevering til CIA og tortur.

Inden han ser sig om, er skygge-forfatteren pludselig i gang med at skrive afværgende pressemeddelelser. Men samtidig er der også ting, der vækker hans mistænksomhed, både i forbindelse med assistentens pludselig død og fremkomsten af papirer og billeder fra den karismatiske politikers ungdom.

Jobbet er ikke længere helt så ufarligt som antaget.

Ætsende portrætter
”Skyggen” er en raffineret opbygget nøgleroman, der dog begynder noget langsomt. Portrætterne af Lang/Blair og hustruen Ruth/Cherie er ætsende, og i birollerne har Harris en udpræget evne til at karikere såvel politikere som embedsfolk. Ganske vist ikke Harris' bedste til dato, men absolut anbefalelsesværdig til en weekend i sofahjørnet.

kultur@jp.dk

Anmeldelse: Robert Harris: Frygtens indeks

27-05-2012: Robert Harris' nye roman er begavet og neglebidende spænding, der har sin kulisse fra den ikke overståede finanskrise og de truende sammenbrud i Syderuopa. Læs artikel

Anmeldelse: Robert Harris: Lustrum

22-04-2010: Robert Harris' ”Lustrum” er andet bind i trilogien om den romerske advokat og politiker Marcus Tullius Cicero (106-43 f. Kr.). Den politiske magts korrumperende natur eksisterede også dengang. Læs artikel

Anmeldelse af Jens Henrik Jensen - De mørke mænd

07-09-2014: Andet bind i Jens Henrik Jensens Danehof-trilogi er en hæsblæsende menneskejagt, hvor konspirationer og veteranpolitik går op i en højere enhed. Læs artikel

Anmeldelse af Jakob Melander - Serafine

03-06-2014: Jakob Melanders opus 2 er storby-krimi lige efter bogen, men med ambitioner om lidt mere. Læs artikel

Anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichie - Americanah

26-05-2014: Det er længe siden, at begrebet race blev politisk ukorrekt, men ifølge romanens nigerianske hovedperson, Ifemelu, der emigrerer til USA, er racediskrimination en integreret del af den amerikanske virkelighed. Hun kanaliserer sine rystende erfaringer ud gennem en blog, som hurtigt bliver vanvittigt populær. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...