Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Robert Harris: Frygtens indeks | bog.guide.dk

Robert Harris: Frygtens indeks

Robert Harris' nye roman er begavet og neglebidende spænding, der har sin kulisse fra den ikke overståede finanskrise og de truende sammenbrud i Syderuopa.


Børs-Thriller
Robert Harris:
Frygtens indeks
På dansk ved Henrik Enemark Sørensen
334 sider, 299,95 kr. (e-bog 149 kr.)
Lindhardt og Ringhof

Titlen i Robert Harris' seneste spændingsroman er et børsparameter, der angiver graden af global krisestemning og dermed børspåvirkning.

Den 42-årige amerikanske fysiker og computerekspert Alexander Hoffmann har været ansat ved CERN i Schweiz. Hans altopslugende interesse er ”autonom maskinlæring”, som han foretrækker frem for det mere sensationelle ”kunstig intelligens”. Dr. Hoffmann har valgt at arbejde videre med sine indviklede computerprogrammer i en privat schweizisk hedgefond. Den tidligere fysiker har udviklet en algoritme til børshandel, der fungerer i overensstemmelse med frygtindekset, men er betydeligt mere kompliceret.

Det går da også strygende. Ingen andre hedgefonde har succes som Hoffmanns og hans charmerende britiske salgsdirektør Quarrys firma i Genève. Quarry er ved at udvide med endnu nogle mia. dollars, da Hoffmann pludselig en morgen bliver såret under et indbrud i sit ellers voldsomt sikrede nyerhvervede hus til 60 mio. dollars i Genèves rigmandskvarter.

I frit fald

Mens Hoffmann trods sin skade gør, hvad han kan, for at støtte Quarry i dagens salgsfremstød, nager indbruddet ham. Han har lige nået at få et glimt af den indtrængende, før han blev slået ud. Da han heller ikke kan forstå, hvor en tilsendt førsteudgave kommer fra - han er samler af bøger inden for naturvidenskab og medicin - og da en ukendt kunde køber alle hans kunstnerkones værker ved hendes første fernisering, er han helt rundt på gulvet.

Samtidig er kurserne på verdens børser i frit fald. Det synes, som om investorer er blevet smittet med akut frygt. Men Hoffmanns firma tjener masser af penge, for det automatiske handelsprogram, Hoffmanns algoritme, er jo netop indrettet på frygt. Det vil dog se underligt ud for firmaets troværdighed, hvis det er det eneste, der under den opsejlende globale krise tjener penge, så der må bremses op. Det kan der bare ikke. Algoritmen handler videre, uanset hvor mange computere, der sættes ud af kraft. Hvad er der med Dr. Hoffmann og hans algoritme, og hvordan hænger det sammen med hans fortid hos CERN?

Frankenstein opdateret

Robert Harris' roman har sin kulisse fra den endnu ikke overståede finanskrise og det truende sammenbrud i Grækenland. Den er samtidig en slags opdatering af Mary Shelleys historie om videnskabsmanden Frankenstein, hvis monster får sit eget liv, koblet sammen med Darwins overlevelsesteori.

”Frygtens indeks” er begavet spænding og neglebidende underholdende, og så kan Harris den kunst at flette ”faktabokse” naturligt ind i fortællingen.

Anmeldelse: Robert Harris: Skyggen

18-03-2008: Den 51-årige britiske forfatter Robert Harris brød bragende igennem med den kontra-faktuelle roman ”Fædrelandet” i 1992. I den legede Harris med ideen om, hvad der kunne være sket, hvis Nazityskland havde vundet krigen. Læs artikel

Anmeldelse af Jakob Melander - Serafine

03-06-2014: Jakob Melanders opus 2 er storby-krimi lige efter bogen, men med ambitioner om lidt mere. Læs artikel

Anmeldelse af Lotte & Søren Hammer - Den sindssyge polak

22-04-2014: Lotte og Søren Hammers nyeste krimi-opus langer ud efter manglende dansk omsorg for nationens krigsveteraner. Læs artikel

Anmeldelse af Michael Connelly - Magtspillerne

19-04-2014: Michael Connellys nyeste krimi om retfærdighedens vogter Harry Bosch handler om korruption i det offentlige og det private. Læs artikel

Anmeldelse af Hans Davidsen-Nielsen - Hypokonderens død

06-04-2014: Anmeldelse: Når forlaget kalder Hans Davidsen-Nielsens skønlitterære debutbog ”roman” og ikke ”krimi”, er det nok i erkendelse af, at den brede genrebetegnelse er ganske dækkende for en historie, der ikke rigtigt kan bestemme sig for, hvad den vil. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...