Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Robert Graves - Good-bye to All.. | bog.guide.dk

Krigen som absurd teater

Genanmeldelse: Robert Graves’ berømte førstehåndsskildringer fra Første Verdenskrig blander realistisk gru med galgenhumor.

Roman/krigserindringer
Robert Graves
Good-bye to All That

1929 og talrige genudgivelser.

Ikke udgivet på dansk.


B971479849Z.1_20140925162649_000+GQ2FTOAB.1-0.jpg

Robert Graves (1895-1985) hører til det forrige århundredes betydeligste engelske forfattere, herhjemme især kendt for romanen ”Jeg, Claudius” (1934), der i 1976 blev til en populær tv-serie.

Han var uhyre produktiv, cirka 140 bøger skrev han, blandt dem talrige digtsamlinger. Hans egensindige poetik ”The White Goddess” (1948) er et både problematisk og inspirerende værk; også den gnostisk prægede roman ”Kong Jesus”, som foreligger på dansk, er spændende og hæver sig højt over de talrige løsagtige Jesus-romaner.

På sin mors side var han af tysk afstamning, ud af den fornemme von Ranke-slægt, hvis mest berømte skikkelse er historikeren Leopold von Ranke, der som formål for historieforskning prægede mottoet » – at vise, hvad der egentlig skete« (zu zeigen, wie es eigentlich gewesen). Slægtskabet skabte problemer for Graves i den engelske hær, hvor man mistænkte ham for tyske sympatier eller endog for at være spion. Men han tog ved lære af sin forfar og satte sig for at vise, hvad der egentlig skete.

Farvel til England

Kort efter krigsudbruddet i 1914 meldte han sig og gjorde hele krigen med som officer. Han blev såret i Slaget ved Somme og fik en lunge delvist ødelagt af giftgas, men overlevede.

B971479849Z.1_20140925162649_000+GKSFU49S.1-0.png

Hans krigserindringer ”Good-Bye to All That” handler om erfaringerne i skyttegravene; med sårede og døende, med menige og officerer og med opinionen hjemme i England. Den blev skrevet på fire måneder og udkom i 1929. Det var ikke kun krigen, han sagde farvel til, men også England med dets klasseforskelle, bigotteri og hele dets forløjede atmosfære. Han rejste sin vej, slog sig ned på Mallorca og vendte aldrig tilbage.

Frontskildringerne er nok rystende, men adskiller sig markant fra Ernst Jüngers aristokratisk distancerede, skarpskårne rapporter i ”I stålstormen”, der som en skalpel dissekerer begivenhederne. Hos Graves hedder det blandt andet:

»For at holde modet oppe fløjtede jeg ”The Farmer’s Boy”, da jeg pludselig fik øje på en gruppe bøjet over en mand, der lå på bunden af skyttegraven. Han udstødte en snorkende lyd blandet med et dyrs stønnen. For mine fødder lå hans hue, sølet til af hans hjernemasse. (...) Man kan spøge med en slemt såret mand og lykønske ham med at slippe væk. Man kan være ligeglad med en død, men ingen kan spøge med en mand, der er tre timer om at dø efter at have fået en kugle i hovedet.«

Bogen er rig på lignende situationer: Jamrende sårede, halvt forrådnede lig, rotter, søle og mudder i skyttegraven. Men hen over det hele lægger Graves et tyndt slør – som gaze. Han observerer ulykkerne og lidelserne med galgenhumor og som absurd teater.

Således forekommer der et grotesk forhør af en arme mand med diarré. Han er ikke nået hen til latrinen, men har besørget udenfor, og dommen afsiges:

»Du har handlet beskidt og nedværdiget regimentet og dine kammerater. Der statueres et eksempel: 10 dage i detentionen.«

Er begivenheden autentisk nok, så er skildringen af den hyldet i den satire, der gennemsyrer bogen og udmøntes på forskellig vis: Graves er sej, men også følsom, og holder mareridtet på afstand med viril sarkasme og syrlig skepsis over for alle officielle budskaber om krigen, mens rollerne i felten synes fastlåst fordelt som på et teater; alle udfylder deres: tåbelige oberster, udmattede menige underlagt meningsløse kommandoer. I ni dage får Graves ingen søvn og holder sig vågen med en flakse whisky om dagen – som en skuespiller, der halvt bevidstløs tumler omkring på en scene.

Pacifisme og skærmydsler

Satiren rammer også religionen. Næppe en ud af hundrede soldater nærede nogen religiøse følelser, hvad der også var svært i skyttegravenes helvede. Tidligt afskriver Graves enhver religiøsitet og erklærer sig som ateist, og for feje, frygtsomme anglikanske feltpræster har han og kammeraterne kun hån tilovers for, mens feltlægerne aftvinger respekt.

Absurditeten når et højdepunkt, da han såres og skriver hjem om det, hvorefter familien modtager en officiel skrivelse om, at han er faldet for fædrelandet, hvad der provokerer Graves til at indrykke en annonce, hvor han erklærer sig for lyslevende. Men der er mere komik: Forfatteren Lytton Strachery kommer for et militært tribunal og bliver spurgt, om han da er imod Krig:

»Nej, nej, slet ikke, kun denne krig.«

Vandene deltes: Pacifismen tog til, udbredt af blandt andre Bertrand Russel, mens en mor i et tiljublet avisindlæg erklærede sig stolt over at ofre sine sønner for England. Gennem hele krigen var Graves ven med digteren Siegfried Sasson i samme kompagni. I juli 1917 offentliggjorde Sasson et indlæg imod krigen, dens meningsløse tab og lidelser. Han risikerede en krigsret, men Graves reddede ham ved at overbevise myndighederne om, at han var ramt af granatchok og måtte i behandling. Sasson, der også skrev selvbiografisk om krigen, brød senere med Graves, og det forlyder, at han og en anden blev så rasende over Graves’ bog, at de udfærdigede over 5.000 rettelser til dens 250 sider!

Men uanset eventuelle unøjagtigheder eller fejl fremstår ”Good-Bye to All That” som en af de mest nærgående, tilforladelige og overbevisende førstehåndsskildringer af den absurde, rædselsfulde, blodige, morderiske Første Verdenskrig.

Anmeldelse af E.E. Cummings - The Enormous Room

15-07-2014: Genanmeldelse: E.E. Cummings’ roman ”The Enormous Room” (1922) er en sær blanding af dagbog, erindringer og selvbiografi. Det er en moderne variant af temaet fra Bunyans klassiker ”The Pilgrim’s Progress”. Læs artikel

Anmeldelse af Kim Thúy - Ru

15-06-2013: Det er svært ikke at lade sig flyde med på Kim Thúys fængslende færd gennem livet. Læs artikel

Anmeldelse: Johnny Harboe: Forestillinger om flugt og hjemkomst

23-11-2011: Johnny Harboes bog er et forsøg på at genfortælle fortidens oplevelser og sansninger. Nogle historier formår ikke at hæve sig op over det private. Læs artikel

Anmeldelse: Julia Butschkow: APROPOS OPA

05-03-2009: Julia Butschkow skriver med tyngde i letheden og enkelhed i sin fuga-agtige erindringskomposition. Læs artikel

Anmeldelse af Maria Gerhardt - Der bor hollywoodstjerner på vejen

20-09-2014: Maria Gerhardt – bedre kendt som dj’en Djuna Barnes – debuterer med en bevægende beretning om kærlighed og kræft. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...