Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Robert Goddard: Ulven fra Beograd | bog.guide.dk

Robert Goddard: Ulven fra Beograd

Robert Goddards nyeste roman har retsopgøret med serbiske krigsforbrydere som dyster baggrund.


Spændingsroman
Robert Goddard: Ulven fra Beograd
(Blood Count, 2011)
På dansk ved Claus Bech
351 sider, 299,95 kr.
Gyldendal

Som sædvanlig er det vel egentlig overflødigt at anmelde en ny Robert Goddard. Han leverer den vare, som hans store stampublikum forventer, uden at det føles, som om han gentager sig selv.

Hans yndede fortællegreb er det i teorien simple, at når som helst – og det er ofte – vores hovedperson er endt i en blindgyde, så viser der sig overraskende alligevel en vej ud. Ingen anden forfatter har vel perfektioneret sådanne pludselige drejninger i handlingen som Goddard gennem efterhånden en snes spændingsbøger siden debuten i 1986.

Penge lugter ikke

Goddard har også forkærlighed for en hovedperson med en lidt flosset moral. Denne gang er det transplantationskirurgen Edward Hammond. Han fik i 1996 et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

En velhavende person i Beograd skulle have en ny lever. Betalingen var god, så Hammond samlede sit operationshold og drog til det Jugoslavien, der var i opbrud. Men uden at stille spørgsmål. Penge lugter som bekendt ikke – eller?

13 år senere er Hammond, der i mellemtiden både er blevet skilt og har mistet sin ekskone ved et dramatisk dødsfald, på vej på skiferie i Østrig. Men i Heathrow på vej ud til flyet standses han af en insisterende kvinde.

Tilværelsen på spil

Kvinden vil have ham til at gøre sig en tjeneste. Den har at gøre med den halvt glemte operation for 13 år siden og har en sådan karakter, at ej heller denne gang kan Hammond takke nej. Dog ikke på grund af penge denne gang, men for ikke at ødelægge sin tilværelse fra det ene øjeblik til det andet.

Goddards nyeste roman har retsopgøret med serbiske krigsforbrydere som dyster baggrund for en neglebider af en historie, der lever helt op til forventningerne.

Anmeldelse af Robert Goddard- Når kun tavsheden taler

29-01-2014: Skæbnefortælling fra Robert Goddard om moralske dilemmaer, familiekontroverser og multinational industri. Læs artikel

Anmeldelse af Henrik Ventzel - Fortæl mig sandheden

21-02-2014: Henrik Ventzel har skrevet en bevægende roman om krigstraumer og fortidens lange skygger. Læs artikel

Anmeldelse af Thomas Rathsack - Sort daggry

03-12-2013: Eks-jægersoldaten Thomas Rathsack leverer en neglebider for sofa-machoer. Læs artikel

Anmeldelse: Tom Rob Smith: Agent 6

07-06-2012: ”Agent 6” er et trivielt computerspil på alt for meget papir. Læs artikel

Anmeldelse: Ole Frøslev: Haltefanden

02-05-2012: Ole Frøslev har i nu syv bind leveret et realistisk og engagerende billede af forholdene, som de sikkert har været oplevet af den almindelige borger under Besættelsen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...