Anmeldelse: Richard Russo: Åndernes rige

Campus-roman

Richard Russo:

Åndernes rige

(Straight Man, 1997)

På dansk ved Søren K. Barsøe

406 sider, 349 kr.

Klim

Intet andet erhvervsområde er vel blevet dækket så godt og grundigt i vor tids litteratur, som universitetet er blevet det. Og inden for lige netop den snævre verden er det navnlig de humanistiske engelsk- og litteraturvidenskabsinstitutter, der har måttet stå for skud i et mylder af romaner, der har fået navnet campus-romaner efter den lokalitet, som et universitet ligger på.

Forklaringen er den enkle, at der er et stort, købedygtigt akademisk publikum i den engelsktalende verden, der elsker at se kollegerne latterliggjort og hængt ud. Da det er på engelsk- og litteraturvidenskabsinstitutterne, man underviser i litteratur og nogle steder endda skrivekunst med henblik på forfatterkarrierer, så er det naturligt, at fokus lægges her.

Litteraturhistorien har dog andre eksempler, f.eks. om det naturvidenskabelige miljø i Cambridge omkring Anden Verdenskrig i nogle af C.P. Snows romaner.

Ondskabsfuld ironi

En campus-roman kan dog have et mere bredt samfundskritisk sigte, som det f.eks. var tilfældet i Tom Wolfes ”Jeg er Charlotte Simmons” fra 2004, men for det meste drejer det sig om meget interne forhold som karriere og videnskabsteoretiske anliggender, som det kræver folk fra branchen til at goutere.

Det er nok derfor, at denne anmelder, der kender forholdene godt fra mange campus-år, begynder sin læsning af amerikaneren Richard Russo med så stor fryd: I et lærebogseksempel på ondskabsfuld akademisk ironi og vid blændes der op for alle kollegernes fejl og alle stammedansene på den velkendte arbejdsplads.

Rygter om nedskæringer

Men så er det, man begynder at tænke over, om det mon også kan berede andre den samme fryd. Det er nok næppe sandsynligt.

Historien drejer sig om den lige knapt 50-årige professor i creative writing, William Henry Devereaux Jr., der også er institutleder på et lille universitet i Pennsylvania. Vi møder ham, da der som sædvanlig på den tid af året går rygter om nedskæringer.

Han menes at vide, hvor de skal ramme. På et institutmøde går bølgerne højt, og en af de kvindelige kolleger river, ganske vist uden forsæt, hans næsebor op med spiralen fra en spiralblok.

Det bliver begyndelsen til en tid, hvor han må kæmpe mod såvel kolleger som familiemedlemmer og endda ender med at komme på kyst-til-kyst-mediernes forsider for at have lovet at slagte en af universitetsparkens ænder for hver dag der går, inden han får sit budget.

Som anført, meget morsomt for insidere - og djævelsk godt oversat af Søren K. Barsøe - men måske ikke for så mange andre.