Preeta Samarasan: Aften hele dagen

Roman

Preeta Samarasan:

Aften hele dagen (”Evening Is The Whole Day”)

Oversat fra engelsk af Bente Kastberg

432 sider, 299 kr.

Gyldendal

Hendes navn er lovende. Samarasan - der er eventyr i stavelserne. Hun er født i Malaysia, men flyttede til USA som teenager og har som så mange andre fra eksotiske lande gået til den populære creative writing med sin egen barndom som bagage og inspiration.

Og skrive, det kan hun i et krydret sprog, nu og da klæbrigt som orientalsk konfekt, men emmende af sanselighed, mystik og atmosfære.

Som læser får man stedet, byen Ipoh, på huden og i næsen. Den konstante fugtige hede driver de indfødte, hvoraf mange er udvandret fra Indien, ud i en slags psykisk distance fra normaliteten.

Følelserne gror som vilde vækster, ukontrollable, smertelige, nu og da dræbende. Vi er i det ”Store Hus” i et herskabeligt kvarter. Familien består af Appa, husets overhoved, hans kone i et elendigt ægteskab, tre børn og en tyrannisk gammel farmor.

Den ældste, en pige, faderens yndling, er ved at rejse til USA for at gå på college. Lillesøster på seks år, Aasha, er dybt fortvivlet over at miste den eneste, der viser hende kærlighed i dette kuldslåede hjem.

Værre bliver det, da den stakkels lille tjenestepige fra byens slum, som de har engageret til udelukkende at tage sig af den besværlige gamle dame, kommer til at forvolde hendes død og forvises til en trøstesløs skæbne.

Hverken inden for eller uden for murene findes der den mindste næstekærlighed, det gælder om at såre og ydmyge.

Og da Appa, som åbenbart i årevis har haft en kinesisk elskerinde af folket, med hvem han har børn, overraskes af hendes mand og bogstaveligt får kniven på struben, er han så rystet, at han søger trøst hos sin teenagedatter - om det bliver fuldbyrdet incest eller ej, står uklart, men skaden er sket. Hun vil ikke kendes ved ham mere.

Trøst hos spøgelse

Lille Aasha finder lidt trøst hos et lille spøgelse, som hun kan snakke med - det er datteren af den engelske familie, der mange år tidligere boede i huset.

Det er temmelig ulideligt i det lange løb, fordi alle personer - bortset fra den danseglade onkel Rumba - er sjældent usympatiske.

Trods det etniske særpræg fra et hjørne af verden, vi kun er lidt bekendt med, er det dog en temmelig ufordøjelig affære. Intet under, at dagene allerede er aftenernes mørke.