Forfatter vækker vrede blandt kristne

I roman om tvillingerne Jesus og Kristus retter kendt britisk forfatter et frontalangreb på kristendommen.

Da den 63-årige britiske forfatter Philip Pullman i roman-trilogien "His Dark Materials" rettede angreb mod hvad han kalder "organiseret religion" vakte det vrede i den katolske kirke.

Nu er han på banen igen - og det med et væsentlige mere målrettet i anbreb med romanen "The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ."

Den er endnu ikke udkommet, men Pullman har allerede modtaget en stribe protester, fordi han kalder Kristus for en slyngel, og da han i weekenden fortalte om bogen ved et møde i Oxford, fandt han det nødvendigt at møde op med sikkerhedsvagter.

Tvillinger

Romanen handler i korthed om tvillingerne Jesus og Kristus. Den gode og slynglen. Kristus nedfælder i hemmelighed sin brors lære og forskønner den. Han lokkes til at forråde sin gode bror af en mystisk fremmed, der mener at Jesu tanker er perfekte en ny religion, der skal praktiseres i noget han kalder for kirken.

Kristus indvilger i at fordreje og forskønne brorens grundlæggende tanker selvom han ved, at han dermed underminerer de mest basale elementer i Jesu lære. Mod slutningen af bogen erkender Kristus:

"Dette er en tragedie. Uden hele denne historie vil der ingen kirke være - og uden en kirke ville Jesus hurtigt blive glemt."

Var forberedt

På Oxford-mødet blev han blandt andet spurgt om han ikke var klar over, at det at kalde Kristus for en slyngel ville vække vrede, og han svarede:

"Jo, var helt klar over, at det ville chokere mange, men ingen har ret til at leve uden at blive chokeret - og ingen har ret til at hindre mig i at skrive denne bog."

Om nødvendigheden af sikkerhedsvagter efter at have modtaget meget grove trusler - nogle enddog på livet -.sagde Pullman blandt andet:

"Verden er et mærkeligt sted og den bliver mere og mere mærkelig. Sådan er de tider vi lever i, og det er beklageligt."

Fortsat ateist

I forbindelse med sin kommende bog har forfatteren indgåede studeret Biblen og mange andre skrifter.

"Men dette har ikke ændret min holdning. Jeg er ateist. Forskellen mellem Jesus og Kristus i min historie er, at Jesus er virkelig, mens Kristus er fiktion.

Bogen udgives i april af forlaget Canongate, der er i gang med udgivelse af en serie af bøger, hvor kendte forfattere er inviteret til at bearbejde kendte myter. Udover Pullmann bidrager også blandt andre Ali Smith og Margareth Atwood.

Anmeldelse: Philip Pullman: Det gode menneske Jesus og skurken Kristus

19-05-2010: At Philip Pullman hader kristendommen er ikke nyt. Det er ideen med at konstruere Jesus som tvilling, der er alt andet end jomfrufødt, heller ikke. Læs artikel

Anmeldelse: Samuel Beckett: Mercier og Camier

07-03-2011: I forhold til en traditionel, realistisk roman vrimler det med huller og underlige tildragelser i Samuel Becketts ”Mercier og Camier”. Hovedpersonerne ligner Don Quijote og Sancho Panca, den ene høj og tynd, den anden lille og tyk. Læs artikel

Nyhed: Forfatter afviser pædofili-test

17-07-2009: Phillip Pullman, hvis "Gyldne Kompas"-trilogi har solgt millioner af bøger verden over, nægter at besøge britiske skoler, når en ny regel træder i kraft. Læs artikel

Anmeldelse: Miriam Toews: Før og efter

26-03-2012: Ved at kredse omkring den desorienterede Irma og hendes endnu mere rundtossede lillesøster viser Miriam Toews konsekvenserne af sekterisk opdragelse. Læs artikel

Anmeldelse: Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

16-03-2012: Kim Leines nye roman handler om mødet mellem to kulturer. På den ene side står den danske, såkaldt civiliserede kultur, på den anden side står den grønlandske, såkaldt primitive kultur. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...