Peter Rønnov-Jessen: Oldtidskundskab

Roman

Peter Rønnov-Jessen: Oldtidskundskab

232 sider, 299 kr.

Tiderne skifter

Er udkommet

Der er to slags romaner. Den ene har et fremaddrivende plot. Typisk vil en krimi have sin tyngde i spændingsopbygningen, men også fortællinger, hvor personer gennemgår en større mental udvikling vil have plottet som motor. Det gælder f.eks. for anden del af den biografaktuelle filmatisering af Bengtssons ”Submarino”.

Den anden slags romaner har fokus på skildringen af stemninger og tilstande; en dannet klassiker er Prousts omfangsrige ”På sporet af den tabte tid”.

Kunstigt plot

Peter Rønnov-Jessens nye roman er et eksempel på den sidste romantype. Men da der typisk er flere penge i den plotstyrede tekst, er ”Oldtidskundskab” hængt op på en dramatisk gåde, som dybest set forekommer denne læser overflødig. Romanen har en oplagt styrke i det beskrivende, i det dvælende, men vi skal hives igennem et gemacht plot.

Vi møder Martin G i to varianter, henholdsvis som ung gymnasieelev, der i foråret 1971 skal til eksamen i oldtidskundskab, og som midtvejskrisemand i november 2007.

I den ene ende har vi visionerne for fremtiden, det ubændige begær efter at træde helt ind i livet, i den anden en smådellet mand, der kun har udsigt til at blive endnu mere lasket og utilfreds med det hele. De unge kolleger vejrer forfald og chancerne for, at han kan udskifte modellen derhjemme med en yngre udgave er ved at være små. Nu er det Martin G, der skal smides ud.

Det kropslige forfald

De to Martin'er mødes på særeste vis, idet den gamle - vupti - kan rejse tilbage i tiden for at finde ud af, om han er skyld i vennen Christians vandskiulykke, der forvandlede denne charmør til rullestolsvirtuos.

Vi er i afdelingen for skyld, soning og mystik for viderekomne. Plottet bliver ikke forløst, til gengæld støjer det. Det, der fungerer, er skildringen af, hvordan det skrider for senior Martin; hvordan han marginaliseres på det smarte arbejde, hvordan han ikke kan håndtere den kropslige og erotiske derangering.

Den unge Martin er selvfølgelig fyrigheden selv; han har et vældigt forhold til en af sine forældres kvindelige venner - en fraskilt kvinde, der får lov at inkarnere de tidlige 1970'eres radikale drømme om forandringer - og så dog selv være på glatis.

Beskrivelsen har på en gang tyngde og lethed; man behøver ikke at have levet i perioden for at fange de indre spændinger. Hvis det var, fordi vi skal bakse med det obligatoriske plot, ville Peter Rønnov-Jessens bog være en (tids)rejse værd.